Teleselskaber: Dine teleoplysninger gemmes i fem år
Bogføringsloven tvinger teleselskaberne til at gemme teleoplysninger om kunderne i fem år, selvom stort set samme data skal slettes efter 12 måneder på grund af logningsbekendtgørelsen.
Af Rune Pedersen, Publiceret d. 10. juli 2009 kl. 10.58 | (19)
12 måneder er maksimum for hvor længe data må gemmes i henhold til Logningsbekendtgørelsen. Og det er i direkte modstrid med Bogføringsloven, der kræver at teleselskaber gemmer stort set de samme oplysninger om danskernes tele- og internetvaner i fem år.
Det mener Jens Ottosen-Støtt, som er regulatorisk chef hos Telia.
Der udtaler at: ”Det tekniske indhold i bogføringsdata er så omfattende, at oplysningerne vil udgøre en reel efterforskningsmæssig værdi for politiet”.
Samtidig fortæller han, at teleselskabet mod en dommerkendelse af princip udleverer oplysninger til politiet, hvis de findes i selskabets arkiver af bogføringsmæssige hensyn.
"Vi har det princip, at hvis vi har informationen, fordi vi selv skal bruge den og har gemt den i henhold til bogføringsreglerne, så skal vi udlevere den, hvis politiet begærer den udleveret," siger Jens Ottosen-Støtt.
Politiet kan i praksis med en dommerkendelse få udleveret al den information, der er gemt som bogføringsdata hos teleselskabet i de sidste fem år. Disse data er stort set identiske med de logningdata, der slettes efter et enkelt år.
Stort set samme data gemmes to steder
"De tekniske detaljer i oplysninger gemt som logningsdata og som bogføringsdata er nemlig stort set ens," fortæller den regulatoriske chef hos Telia.
"Den information skal vi ikke selv bruge til noget som helst, og derfor må vi ikke gemme den," siger Jens Ottosen-Støtt.
Det fortæller bogføringsdata
Justitsministeriets oplyser i en rapport til EU-Kommissionen om brugen af logningsdata, at mobiltelefoni er den absolut mest populære kommunikationsform for politiet, når det gælder indhentning af den type oplysninger. Bogføringsdata fortæller nemlig en hel del om kundens gøren og laden, såsom fysiks placering af sende- og modtagermast.
"Vi kender første og sidste mast i samtalen. Hvis det er en af vores abonnenter, kender vi selvfølgelig også navn og adresse og den slags. Desuden har vi en historik for, hvordan han betaler sine regninger," siger Jens Ottosen-Støtt.
"Når politiet med en dommerkendelse i hånden beder Telia om at få udleveret data, angiver politiet i langt de fleste tilfælde en bestemt periode, som de finder interessant," fortæller Jens Ottosen-Støtt.
"Man skal jo også gøre sig klart, at jo bredere man fra politiets side gør sin søgning, jo dyrere bliver det jo også at lave den," siger den regulatoriske chef.
"Arbejdet med udlevering af registrerede oplysninger til politiet udføres nemlig på timebehandling i forhold til retsplejelovens editionsregler. Dette gælder både logningsdata og historiske oplysninger," fortæller han.
Hos teleselskaberne benyttes bogføringsdata som dokumentation for, at en kunde rent faktisk har fået den service, han har betalt for.
Ifølge Jens Ottosen-Støtt findes årsagen til, at teleselskaberne gemmer oplysningerne i fem år i en kollision mellem teleloven og bogføringsloven.
Datasikkerhedsreglerne for teleområdet siger ifølge den regulatoriske chef, at selskaberne som udgangspunkt kun må gemme oplysningerne, så længe det er nødvendigt for at gennemføre en teletjeneste.
"Men bogføringslovgivning siger, at vi skal kunne dokumentere den pågældende tjeneste overfor den pågældende person i indtil fem år, for ellers har vi ikke dokumentation for vores indtægtsgrundlag," siger Jens Ottosen-Støtt.
Sammenblanding i rapport
Det fremgår af en rapport fra Justitsministeriet til EU-Kommissionen om brugen af logningsdata, at politiet i 37 tilfælde på forespørgsel og fået udleveret oplysninger, som er mere end 12 måneder gamle. Dette var ellers loft for logning af oplysninger.
Hos Telia mener Jens Ottosen-Støtt, at tallene i rapporten fra Justitsministeriet om logningsbrugen i Danmark må indeholde oplysninger, som er udleveret fra teleselskabernes bogføringsdata i de tilfælde, hvor data ifølge skemaet har været gemt længere end et år.
"Vi har ikke udleveret loggede oplysninger, som er mere end 12 måneder gamle. Vi sletter det automatisk. Det kører helt af sig selv," siger Jens Ottosen Støtt.
Derfor må der hos Justitsministeriet være sket en sammenblanding af logningsdata og bogføringsdata i rapporten, mener han.
"Jeg har jo ikke set det bagvedliggende materiale. Men min umiddelbare reaktion er, at det her er en sammenblanding af det, vi kalder logningsdata, og historiske oplysninger, altså bogføringsdata," siger Jens Ottosen-Støtt.
