Den omdiskuterede ACTA-aftale vil indføre three-strikes af bagdøren, tolker NGO'er efter nye lækager. Dansk telejurist kalder indholdet "langt ude."
Af Rune Pedersen, Publiceret d. 15. december 2009 kl. 10.01
På det seneste er det hemmeligholdte arbejde med den omdiskuterede internationale antipirataftale ACTA, (Anti-Counterfeit Trade Agreement) igen blevet udsat for lækager af vigtige dokumenter.
Anti-pirataftalen har til hensigt, at pålægge internetudbyderne ansvaret for kundernes brug af internettet på en sådan måde, at de skal gribe ind, hvis kunderne bryder ophavsretsloven. Metoden har klare ligheder med den omdiskuterede three-strikes model fra den europæiske telekom-pakke. Et af de lækkede dokumenter indeholder da også en EU-analyse af det amerikanske udspil, og giver dermed indtryk af aftalens indhold og form, hvor ønsker fra USA ikke er uvæsentlige.
I Danmark har teleselskaberne gennem en lang række stridigheder og retssager heri blandt The Pirate Bay vist, at selskaberne ikke er meget for aftaler, som giver dem rollen som politi på internettet.
Hos det danske teleselskab Telia fortæller juridisk chef og tidligere formand for brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien, Advokat Jens Ottosen-Støtt, at de lækkede dokumenters indhold vil være alt for vidtgående til at EU kan godkende aftalen.
Han tolker teksten således, at Kommissionen vil være bundet af fællesskabsretten, som ifølge Jens Ottosen-Støtt fastslår, at begrænsninger overfor slutbrugeres afgang til nettet bestemmes nationalt.
"Jeg vil sige, at de amerikanske krav er lidt langt ude. Jeg tror ikke, at de kan blive godkendt af Parlamentet, hvis Kommissionen går ind på dem," siger Jens Ottosen-Støtt.
Han fortæller, at EU på dette område har markeret sig med betydelig større tydelighed end mange nationale parlamenter i Europa.
"Hvis jeg skal være helt ærlig, føler jeg mig i denne sag mere beskyttet af det uforudsigelige og uregerlige Europaparlament end af et nationalt parlament," siger han.
Han henviser til teleselskabernes erfaring med, hvordan man gennemfører terrorlovgivning i Danmark.
"Og der viste det sig, at det danske parlaments dedikation til beskyttelse af individets rettigheder ikke var så stor," siger Jens Ottosen Støtt.