Telia: Danmark misser det hurtigste mobilt bredbånd
Mobiloperatøren Telia har netop tabt en klagesag. Konsekvensen er, at mobilnettet ikke bliver så hurtigt, som det kunne have været, lyder det fra selskabet.
Af Povl D. Rasmussen, Publiceret d. 21. september 2010 kl. 07.00
Juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt, Telia:
"Der er ingen grund til, at vores kunder skal have to net at vælge imellem til tale. Vi kan godt sikre den fornødne kapacitet i det ene net."
Klagen er afvist.
Den besked har Telia netop modtaget i en klagesag, som teleselskabet indsendte til Teleklagenævnet i februar.
Ifølge juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia er konsekvensen, at mobilselskabet ikke kan optimere sit net til 4G-mobilt bredbånd.
Sagen drejer sig om 1800 megahertz-frekvensbåndet, som teleselskabet i dag udbyder traditionel 2G-telefoni i.
Til næste år kan teleselskabet også bruge det til 4G-mobilt bredbånd også kaldet LTE, men IT- og Telestyrelsen forlanger, at mobilselskabet fortsat også afsætter dele af selskabets frekvensbånd til tale - det vil sige typisk 2G-telefoni.
Jo smallere spektrum selskabet har i et frekvensbånd, jo mindre bliver kapaciteten til at håndtere kunderne. Derfor vil Telia gerne bruge en større del af selskabets frekvensblokke i dette bånd til mobilt bredbånd på bekostning af tale.
"Telias situation er i dag, at vi spilder frekvenser på at opretholde to parallelle 1800 megahertz-net, fordi vi skal fastholde 2G-dækning, men de frekvenser kunne vi bruge på at forøge hastigheden med ny teknologi som LTE," siger Jens Ottosen-Støtt.
Ingen grund til to net
Han forstår ikke, at IT- og Telestyrelsen ønsker at opretholde kravet om mobiltale i begge net i 1800 megahertz-båndet.
"Der er ingen grund til, at vores kunder skal have to net at vælge imellem til tale. Vi kan godt sikre den fornødne kapacitet i det ene net," siger han.
Jens Ottosen-Støtt ser det som fair, at styrelsen historisk set har opstillet kravene om dækning for mobiltale.
"Men i dag er der ingen operatør, der tror på, at den kan slå igennem ved ikke at give taledækning i Danmark," siger han.
Han mener derfor, at afgørelsen fra Teleklagenævnet er uheldig.
"Min holdning er nok, at der må findes en mere tidssvarende og mere begavet måde at gøre det på i dag, så man ikke spilder frekvenser på at opretholde gamle dækningskrav," siger Jens Ottosen-Støtt.
At frekvensbåndet ikke bliver udnyttet fuldt ud, er det ene punkt, som Telia klagede over i januar. Det andet er tidshorisonten. Telias har forsøgt at få forlænget tilladelse til at sende i 1800 megahertz-frekvensbåndet udløber i 2017, mens selskabets tilladelse til at sende i 900 megahertz-frekvensbåndet går til 2019. Også dette er afvist af Teleklagenævnet.
Jens Ottosen-Støtt mener, at afgørelsen kolliderer med de politiske ambitioner højhastighedsnet i Danmark. Regeringen har blandt andet meddelt, at den ønsker 100 megabit-bredbånd til alle danskere i år 2020.
"Vi har noteret os (svaret på, red.) klagen uden nogen begejstring, men vi mener så, at vi nu står med et problem, fordi det åbenbart er således, at den nuværende måde, som man administrerer frekvenserne på, ikke giver muligheder for de høje hastigheder, som man åbenbart politisk ønsker," forklarer Telia-direktøren.
Han fortæller, at Telia "kigger videre" på svaret fra Teleklagenævnet, og at Telia fortsat ønsker at pointere, at den nuværende administration af frekvenser strider med en optimal udnyttelse i forhold til mobilt bredbånd.
