Dansk   English       Bookmark and Share    
 
Nedenfor vises uddrag af artikel fra www.securityworldhotel.com. Læs hele artiklen her
 
 

Sjældent at politiet har brug for gamle overvågningsdata

 

D. 19-05-2010


Det er sjældent, at de europæiske politistyrker har brug for loggede data af ældre dato. Det viser en fælles europæisk evaluering af EU's datalagringsdirektiv. Det direktiv, som de danske overvågningsregler i logningsbekendtgørelsen tager udgangspunkt i.

Iflg. Computerworld skulle evalueringen slet ikke have været offentliggjort, men en norsk blogger har lækket dokumentet på internettet.
Ifølge datalagringsdirektivet skal teleselskaberne gemme data om kundernes telefon- og internetadfærd i et år, så politiet kan få adgang til oplysningerne.

Men ifølge EU-evalueringen er 70 procent af de data, som politiet indhenter fra teleselskaberne, yngre end tre måneder.
Og 87 procent af de indhentede data er mindre end seks måneder gamle.
Det er tal, der stemmer overens med de erfaringer, som den danske telebranche har fra det danske politis data-indhentninger, oplyser Jens Ottosen-Støtt, der er næstformand i de danske teleselskabers brancheorganisation.

Kilde: Computerworld
Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk