Dansk   English       Bookmark and Share    
 

Nedenfor vises uddrag af artikel fra www.computerworld.dk. Læs hele artiklen her

Telebranchen: Afgifter presser mobilpriserne op

Politikerne er med til at presse priserne på telefoni op, når de kræver sær-afgifter på teleområdet, lyder det fra to teleselskaber.

 
Af Povl D. Rasmussen, Publiceret d. 2. september 2010 kl. 07.00 | (1)

138 millioner kroner ruller i år ind i statskassen fra afgifter på telefonnumre og radiofrekvenser, som blandt andet bruges til mobiltelefoni.

Juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia undrer sig over, at politikerne benytter en række regulatoriske indgreb for at sænke priserne for mobiltelefoni, men samtidig beskatter politikerne numre og frekvenser.

"Hvis man hele tiden vil have højere skatter, så kan man ikke få lavere priser. Det burde man kunne forstå," siger Jens Ottosen-Støtt.

I år beløber frekvensafgifterne sig til 59 millioner kroner, mens nummerafgifterne ligger på 79 millioner kroner.

"Nummerafgifterne overstiger langt, hvad det koster at administrere dem, så det er bare en skat. Det er bare et spørgsmål om at øge omkostningerne for brugerne," siger Jens Ottosen-Støtt.

Ifølge Jens Ottosen-Støtt er det at betale for den samme vare to gange, når der også er afgifter, selvom retten til at benytte en frekvens er betalt én gang. Og samtidig skævvrider det konkurrencen på telemarkedet, tilføjer han.
"Frekvensafgifterne er meget interessante, fordi de hovedsageligt rammer mobilbranchen. Det vil sige, at de ikke er teknologineutrale i deres beskatningsform, når man beskatter efter typen af teknologi. Det har vi ikke megen forståelse for," argumenterer Jens Ottosen-Støtt.
Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk