Justitsministeriet ville droppe den revision, som skal sikre en undersøgelse af logningsbekendtgørelsen. Ministeriet vendte 180 grader efter rasende høringssvar fra brancheforeninger.
Af Rune Pedersen, Publiceret d. 26. marts 2010 kl. 15.58 | (5)
Indtil onsdag ville Justitsministeriet med et nyt lovforslag, der var sendt i høring, ophæve den såkaldte revisionsbestemmelse i retsplejeloven. Da man mente, at logning er et begrænset indgreb i privatlivet.
Men ved at ændre en enkelt linje, foreslår Justitsministeriet nu at udskyde revisionsbestemmelsen til efteråret i stedet for at droppe den helt.
Mens teleselskabernes brancheorganisation, IT-Branchen, Dansk Energi og DI ITEK mener at indsamling af logningsdata bør reduceres, mener Rigsadvokaten og Rigspolitiet, at logningsbekendtgørelsen bør udvides, så mere data bliver gemt i længere tid. Det skyldes, at politiet har oplevet, at mangle logningsdata, der var slettet efter et år. EU's logningsdirektiv, som er grundlaget for logningsbekendtgørelsen, fastsætter en øvre grænse til 12 måneder,hvilket Lene Espersen ved tidligere lejlighed har slået fast.
Hos teleselskabernes brancheorganisation forklarer næstformand Jens Ottosen-Støtt, at man i sin tid netop satte revision på logningsbekendtgørelsen for senere at kunne afklare, om udbyttet af logningen nu også var proportionalt i forhold til indgrebet i borgernes privatliv og teleselskabernes omkostninger.
"Det er lidt skræmmende, at man foretager så store indgreb i borgernes privatliv, og så end ikke vil foretage en vurdering af, om det er nødvendigt," siger Jens Ottosen-Støtt.
"Da man vedtog direktivet og den danske lov (logningsbekendtgørelsen, red.), var man enige om, at her betrådte man altså nye veje, og at man bad teleselskaberne om at lave informationer om borgerne, som alene skulle tjene efterforskningsformål," siger Jens Ottosen-Støtt.
450 milliarder logningsposter
Han fortæller, at telebranchen ved udgangen af 2008, efter omkring 15 måneders logning, havde lagret omkring 82.000 teleregistreringer om hver eneste borger i Danmark.
Dermed er det reelle antal langt større end den oprindelige vurdering, da logningsbekendtgørelsen blev vedtaget i 2005. Her regnede man med, at antallet ville løbe op i omkring 15.000 registreringer om hver borgers tele-, internet- og e-mail-kommunikation.
"Hvis det er rigtigt, hvad de kloge siger, at vi vil få en stigning i datatrafikken på tre hundrede gange. Hvad betyder det så for antallet af data som skal gemmes?" spørger Jens Ottosen-Støtt.
Han fortæller, at det vil kræve helt nye dataopbevaringssystemer til de loggede data. Samtidig aner telebranchen ikke, hvordan man skal finde frem til de rigtige data i sådan en gigantisk bunke, forklarer han.
"Det er simpelthen så store mængder, vi kommer til at gemme. Og helt ukritisk, uden at der er foretaget nogen som helst evaluering af, om det er nødvendigt, og om effekten står mål indsatsen," siger han.
Ifølge Jens Ottosen-Støtt vurderer telebranchen, at logning af internet-trafik i lidt mere end hundrede tilfælde har været benyttet til opklaring af forbrydelser.
"Småsager, ikke de store vilde terrorsager, men almindelig kriminalitet, har man kunnet bruge de nye logningsbestemmelser til," siger Jens Ottosen-Støtt.
"Vanvittigt"
Derfor møder Justitsministeriets overvejelser om en udvidelse af logningsbekendtgørelsen til at omfatte mere data, der skal gemmes i længere tid, ikke ligefrem glæde i telebranchen.
"Vores holdning er, at det forekommer fuldstændig vanvittigt, at man gerne vil lave reglerne endnu mere vidtgående, men man vil ikke have en vurdering af, om det, der foregår i dag, er proportionalt," siger Jens Ottosen-Støtt.
