|
|
|
|
|
|
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
PSYKOLOGISK HJÆLP TIL ENHVER SIDDENDE SKATTEMINISTER EFTERLYSESSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 01-09-2013 14:26 De siger ude i byen, at hvis man under en medarbejdersamtale hos SKAT får skudsmålet, at man ikke følger reglerne, så er det en ros! Men man siger jo så meget.
Hvad skal man mene?
Den seneste tids fokus på hvordan man hos SKAT behandler borgerne efterlader dog netop os borgere med en vis tiltro til at rygtet afspejler en ubehagelig virkelighed – ja, endog en tiltro der er større end den, man kan mobilisere til afgørelser truffet af SKAT, der forekommer at være ramt af en decideret rethaverisk kultur, hvor hensynet til at kradse provenu ind langt overstiger hensynet til borgerne og pligten til, som forvaltningsmyndighed at følge landets love og regler.
Hvor syg den kultur må være understreges af det faktum, at så snart en ellers respekteret politiker, med en demonstreret sund sans for rimelighed og hensyn til ret og pligt, bliver udnævnt til skatteminister, så knækker anstændighedens elastik og denne befinder sig i en kamp for det nærmest hellige provenu, hvor de er parate til at bruge de magtmidler, de kan lægge deres hånd på.
Hvad skal man mene når man som skatteminister bliver klar over, at grundlaget for skat på fast ejendom er overvejende forkert på en måde, så borgerne betaler for meget i skat, arvinger bliver snydt når arveafgift beregnes på baggrund af forkert brundlag, ligsom tinglysning b VOV - HVEM SAGDE LOV - THOR, HUNDELOVEN OG POLITIETS FORTOLKNING AF DENNESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 12-02-2013 10:59
Om skambid, hundes natur, politikeres lovgivning og politiets forvaltning af denne
Schæferhunden Thor har præget debatten gennem de seneste dage, og sagen har sågar medført, at en politimand (Politiassistent Lars Bo Lomholt) har følt sig moralsk forpligtet til at beskytte hunden mod det regelsæt, som mennesket som universets herre har sat for hunde og deres opførsel.
Der synes nu at være en forståelse for, at man med den nye ikke handlede ovenud fornuftigt, og at man er villig til at rette på sine fejltagelser. Det er fint.
Ved knivloven havde man en klar fornemmelse af, at politiets og anklagemyndighedens administration af loven nok var lidt mere rigoristisk end lovens formål forudsatte og til tider helt unødvendig, og man fik også en fornemmelse af, at sund fornuft også var afskaffet med loven – selv om det ikke fremgik tydeligt af ordlyden.
Tilsvarende gælder for hundeloven. Efter §6 stk. 2. gælder, at hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, så kan politidirektøren bl.a. beslutte, at hunden skal aflives.
Dog kan hundeejeren efter §6 a stk. 2 kræve, at der skal foretages en sagkyndig undersøgelse, forinden der træffes en sådan beslutning om aflivning. Altså, vi skal ikke aflive en hund, fordi den opfører sig som en hund.
Desværre har man s&ari KOLLEKTIV AFSTRAFFELSE ER PRISEN FOR POLITISK SELVREALISERINGSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 11-12-2012 14:17 Fartbølle
En motorcyklist af yngre årgang kørte med 120 km i timen hen over Langebro i København, hvor der er 60 km's begrænsning. Det er selvfølgelig vanvidskørsel, og motorcyklisten blev fradømt kørekortet for en periode. Ingen har ondt af ham – det er fuldt fortjent, og vi kan bare glæde os over, at hans utilgivelige hensynsløshed og dumhed ikke har voldt skade på andre – uden at der er noget at takke ham for i den anledning.
En god politisk sag
Men episoden kan give – som den slags har tendens til at gøre - anledning til at rejse politisk krav om, at der bliver grebet ind overfor disse fartsyndere. Dels kan man jo overveje, om der skal straffes hårdere i den slags tilfælde, hvor der er handlet meningsløst og hensynsløst. Man kan overveje om det er godt nok, at han kun er fradømt kortet for en periode, og i givet fald om den periode er tilstrækkelig lang.
Politisk stopper det imidlertid ikke her – det er også en del af vort system. Vi må diskutere, hvad der kan gøres for at modvirke den slags handlinger – hvilke forebyggende skridt samfundet kan tage, således at den slags ikke sker? Nu er der for alvor plads til alle former for politisk selvsving i debatten.
Straf i blinde fører til blindhed for loven
Konkret førte ovennævnte vanvidskørsel til, at man politisk beslutted
GODNAT DANMARK - FRA EN HANDLEKRAFTIG POLITIKERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 21-11-2012 17:45 For nylig er socialdemokraternes IT-ordfører, Trine Bramsen fremkommet med et forslag om, at teleselskaber, der bryder loven, skal have frataget deres ret til at bruge frekvenser.
Baggrund for lovforslag
Baggrunden er at nogle teleselskaber er kommet i både mediers, myndigheders og politikeres søgelys i forbindelse med en lidt for lemfældig omgang med kundernes cpr-numre. Der kan muligvis fremhæves nogle undskyldende momenter i nogle af situationerne – men i sidste ende så skal man altså efterleve lovgivningen. Gør man ikke det, så giver loven nogle muligheder for at fastsætte sanktioner mod de, der bryder denne. Dermed kunne man så tro, at det bare op til den ansvarlige myndighed at behandle sagerne og få dem afsluttet med passende sanktioner – således som politikerne forudsatte da de lavede loven.
Politisk handlekraft er ikke nødvendigvis udsprunget af overvejelser om helhed
Men så nemt går det ikke når der samtidig er politikere, der vil vise vilje til at slå hårdt ned på forbryderiske teleselskaber. Så profilerer man sig gerne som en, der kræver strengere straffe og mere byrdefulde sanktioner uanset om dette passer ind i sammenhængen og er proportionelt med hvordan man håndterer andre lignende tilfælde. Politisk handlekraft er langtfra altid hæmmet af overvejelser om helhed og sammenhæng. Hvis DEN URBANISEREDE LEGENDE OM EFFEKTIV KOLLEKTIV TRANSPORTSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 03-07-2012 16:33 Der var engang hvor det bare fungerede
Da jeg for mange år siden var først i 20’erne, havde jeg en beskæftigelse der medførte, at jeg rejste meget rundt i Danmark. Det var ganske nemt – jeg havde et månedskort til DSB, der dækkede hele landet. Hvis jeg skulle fra Frederiksberg (hvor jeg boede) til Århus eller Randers, så tog jeg ind til hovedbanegården og med et intercitytog der gik hver time. Jeg behøvede ikke pladsbillet – jeg skulle bare selv gå om bord på færgen og gå fra borde igen og ned til de vogne der ikke krævede pladsbillet. Det var enkelt – som at tage en bus. 5 timer til Århus – afgang hver time.
Aflyst fly og ingen pladsbillet
Tyve år senere oplevede jeg at Beldringe Lufthavn ved Odense var lukket på grund af tåge og jeg var henvist til at tage toget. Uden forudgående pladsbestilling tog det 3½ time at komme fra Odense til København. Det gav anledning til visse overvejelser om udviklingen i den kollektive trafik. Det var uden tvivl gået hurtigere, hvis man planlagde i god tid og bestilte plads. At broen var kommet, så der ikke længere var skiften ved færgen måtte jeg konstatere, hverken har gjort det nemmere eller hurtigere - hvis man som jeg i den situation, pludselig har et behov for transport med det offentlige system.
Rejsen fra Frederiksberg til Gilleleje
Dis DEMOKRATISK UNDERSKUD – JA – MEN ER DET I FOLKETINGET ELLER EU-PARLAMENTETSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 15-06-2012 15:44 Danmark ønskede en vis kontrolmulighed
For nogle år siden blev Danmark EU’s Prügelknabe, fordi man ønskede en forholdsvis beskeden kontrol med, hvem og hvad der passerede vores grænse. Det var absolut ikke god tone at begrænse den frie bevægelighed indenfor EU, selv om målet måske var ganske acceptabelt – man ville bare gerne indsnævre det frie fælles marked og den frie udveksling af mennesker, varer og tjenesteydelser til fortrinsvis at gælde for lovlige ydelser, ikke-kriminelle aktiviteter samt til personer, der ikke allerede var permanent udvist af landet.
Nu ønsker også andre EU-lande mulighed for at sikre deres grænser
Med et stille smil kan man nu konstatere, at der tilsyneladende er sket et opbrud i den store skare af modstandere, og i Ministerrådet tales der ikke længere højt om traktatbrud. I hvert fald synes de enkelte EU landes regeringer nu, at det er en god idé at få indsigt i og kunne foretage en vis kontrol med, hvem og hvad der kommer ind over grænserne imellem EU's lande. Begrundelsen er, at det er nødvendigt for at sikre de nationale muligheder for at kontrollere omkostninger og styre samfundet. Det er jo sådan set den samme grund som den daværende danske regering anførte – og det må konstateres, at tidligere så arge og forargede modstandere nu med kyshånd omfavner mu SLOG DU ET SØM I VÆGGEN HOS KÆRESTEN – VENNETJENESTE OG SORT ARBEJDESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 1 Kommentarer 30-05-2012 14:48 Håndværkerne må ikke
I jagten på skattekroner har samfundet gennem mange år beskattet fritidsaktiviteter, når de blev udført af håndværkere. Hvis man som tømrer lagde et tag for naboen eller byggede fritidshus for kæresten eller børnene, så var man i princippet skattepligtig af en værdi svarende til arbejdsindsatsen. Tilsvarende har købmanden også måttet betale for et vist egetforbrug af varer fra sin butik - en omsætning der så blev skattepligtig.
Retfærdighedssansen er vanskelig at dysse hen
Det forlyder nu at man vil skærpe disse regler – dvs. på politikersprog hedder det ”at tydeliggøre”. Men basalt set handler det om at mindske den private sfære for udveksling af tjenester med henblik på at kunne værdisætte og beskatte disse tjenester. Problemet er bare, at det kræver en betydelig kontrol at sikre at alle går i nettet. Og jo mere urimelig og påtrængende reguleringen føles i befolkningen jo større kontrolforanstaltninger skal der iværksættes. Det skal de, fordi folk vil gøre hvad de kan for at komme uden om det de opfatter som noget de selv burde være herre over – og som samfundet ikke skal blande sig i.
Husk at rydde op – måske kigger skat lige ind
Det er formentlig derfor, at det forslag man sysler med, ETIK, POLITIK OG FORSØGSKANINERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 02-05-2012 14:39 Ingen penge til forsøgskaniner
For nylig var der en stort opsat artikel i medierne om forsøgspersoner i forbindelse med medicinske forsøg. Den bærende holdning – tilsyneladende støttet af Etisk Råd (alene ideen om at nogle er særlig skikkede til at mene noget etisk på vores vegne!) var, at disse forsøgspersoner ikke måtte honoreres for deres tid ved deltagelse i sådanne forsøg eller for den risiko de uvægerligt løb ved at deltage. Det skulle jo ikke blive en måde, hvorpå de mest trængende ernærede sig. Det ville være socialt skævt. Så hellere påføre personerne en risiko, som de ikke blev honoreret for, således at alle vi andre, der ikke har tænkt os at stille os til rådighed for menneskeheden, kan få et bedre liv.
Tidligere tiders diskussioner om arbejdsmiljø
Muligvis skyldes denne mærkelige tilgang til virkeligheden det tidligere mantra, at man ikke kan betale folk for at løbe en risiko. Det trivedes i arbejdsmiljødiskussionerne i mange år. Og egentlig med god grund. For det skal ikke være meningen at man kan betale sig fra at man ikke gennem arbejdets organisering og udførelse sikrer de ansatte bedst muligt. Den risiko skal ikke kunne honoreres – for så ville bestræbelserne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø være nytt BUZZZZZ – DET SUMMER AF IDÉER OG KREATIVITET, MENS MANNA REGNER NED OVER FOLKET…Skrevet af Jens Ottosen-Støtt 15-04-2012 14:40 Danskere - de bedste, dygtigste og første
Imellem højstemte erklæringer om, at vi i Danmark skal være de bedste og de dygtigste og i første række mm, så trives også forestillingen om, at vi slet ikke skal producere for det kan vi åbenbart ikke særligt konkurrencedygtigt. Men det skal ikke forhindre os i at være de, der føder de ny ideer og forbløffer verden med vores kreativitet. Ja netop vores idérigdom og vores kreativitet er det råstof, som vi skal sikre vores fremtidige velstand med og ikke fordum tiders produktions- og industrisamfund.
Der hersker en bizar blanding af mindreværdskompleks (vi kan ikke producere i Danmark) og storhedsvanvid (vi er helt enestående kreative - også set på verdensplan). Den forestilling har en del fortalere - heriblandt en Ulla Tofte, der betegner sig selv som historiker. Hun fører sig frem i Berlingske, den 12. april med synspunkter på et område, hvor ordene i sig selv afslører graden af indsigt.
Hun harcelerer over, at Danfoss koncernens chef siger at ”vi ikke kan sælge noget der er inde i vores hoveder”. Buzzzzz er hendes kommentar, og man aner hendes pegefinger køre i cirkelbevægelser ud for tindingen.
Danfoss – en stjernevirksomhed
Nu er lige Danfoss et fornemt eksempel på, at netop idé og innovation har været i højsædet i MERE STRAF - LIGEGYLDIGT HVAD - MONOPOLERSkrevet af jens Ottosen-Støtt 12-04-2012 11:26
Den objektive virkning af straf
Der var engang i det sidste århundrede, hvor der førtes en rimelig kvalificeret diskussion om straf og dens præventive virkning – individuelt og generelt. Der var ikke ganske enighed og det er der ikke noget at sige til. Det er formentlig ikke muligt at finde frem til noget objektivt sandt svar på om straf virker, for det kommer an på hvad man lægger vægt på. Vil man statuere et eksempel, således at andre holder sig på måtten – eller vil man korrekse lovbryderen således at han (hen?) fremover holder sig på måtten eller vil man påføre en lidelse der står i mål til den lidelse han( hen?) har påført andre?
Han, hun og HEN
Jeg bruger den moderne form for intetkøn om personer hvor han og hun bliver til hen – det er mere for ikke at blive straffet for at diskriminere end fordi jeg synes, at sproget bliver bedre og mere logisk af den slags subjektive værdipolitiske knæfald.
Følelser og formål med straf
Det forrygende er, at man i en debat om straf slet ikke behøver at gøre sig klart hvad formålet med straffen er. Man kan nøjes med at føle og synes og det er jo i grunden så dejligt uforpligtende – og løsrevet fra hensynet til offeret og til kravet om at straf skal respektere menneskets værdi.
Lige siden vi har haft e 1
2
>
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
|
|
|
|
|
|
