Der var engang hvor det bare fungerede
Da jeg for mange år siden var først i 20’erne, havde jeg en beskæftigelse der medførte, at jeg rejste meget rundt i Danmark. Det var ganske nemt – jeg havde et månedskort til DSB, der dækkede hele landet. Hvis jeg skulle fra Frederiksberg (hvor jeg boede) til Århus eller Randers, så tog jeg ind til hovedbanegården og med et intercitytog der gik hver time. Jeg behøvede ikke pladsbillet – jeg skulle bare selv gå om bord på færgen og gå fra borde igen og ned til de vogne der ikke krævede pladsbillet. Det var enkelt – som at tage en bus. 5 timer til Århus – afgang hver time.
Aflyst fly og ingen pladsbillet
Tyve år senere oplevede jeg at Beldringe Lufthavn ved Odense var lukket på grund af tåge og jeg var henvist til at tage toget. Uden forudgående pladsbestilling tog det 3½ time at komme fra Odense til København. Det gav anledning til visse overvejelser om udviklingen i den kollektive trafik. Det var uden tvivl gået hurtigere, hvis man planlagde i god tid og bestilte plads. At broen var kommet, så der ikke længere var skiften ved færgen måtte jeg konstatere, hverken har gjort det nemmere eller hurtigere - hvis man som jeg i den situation, pludselig har et behov for transport med det offentlige system.
Rejsen fra Frederiksberg til Gilleleje
Disse erindringer vendte tilbage, da jeg forleden skulle med toget fra Vesterport Station til Gilleleje. Min hustru var kørt i sommerhuset forinden med bilen og jeg var blevet i København for at gøre noget arbejde færdigt. Efter godt 20 minutters venten på en bus der angiveligt kører med 10 minutters interval i pågældende tidsrum, var mit møde med den kollektive trafik mere struktureret. Eller det burde det være, da der fandtes en sommerkøreplan, der tog højde for sporarbejde (ved at køre langsommere og sjældnere) og ikke var afstemt med videre transport. Iøvrigt syntes denne køreplan ikke på nogen måde - udover de ovenfor anførte - at have nogen indflydelse på togdriften. Ved ankomst til Vesterport afgik der, af en uoplyst grund da heller ikke et tog mod Hillerød uden venten. Denne viste sig at blive på 35 minutter. Vi var nu selvsagt ganske mange i toget, men det gik i det mindste fremad – i ryk. For der var et tog foran os der gjorde, at vi jævnligt måtte holde stille indtil vi nåede Hellerup.
Og så var jeg endda heldig
Vel ankommen til Hillerød ventede jeg så en halv time på forbindelsen til Gilleleje – hvor min kone var så sød at hente mig på stationen. I alt blev det til lidt over tre timers transport. I bil gør vi turen på under en time. Først dagen efter, da vores 89 årige nabo ankom fra København, blev jeg klar over, at jeg havde været særdeles heldig. Hun havde – på grund af sporarbejde – været nødt til at skifte både på Nørreport og i Hellerup. Hun fandt ikke elevatoren, men havde slæbt sin bagage op og ned af alle trapper ved hvert togskift – foruden naturligvis ved de obligatoriske… Hun oplevede det som en ren overlevelsestur. Og begejstringen var behersket, da vi gjorde opmærksom på, at hun jo trods alt kunne have surfet helt gratis på nettet, når hun periodevis opholdt sig i et tog!
Det kan ikke rigtig spores
Det er selvfølgelig nødvendigt at lave sporarbejder – men man kan ikke frigøre sig fra tanken om hvorvidt DSB fokuserer på det rigtige – nemlig at få transporteret mennesker hurtigt og nemt fra det ene sted til det andet. For eksempel kunne jeg da godt fundere lidt over hvilken speciel værdi det har at have frit Intenet i toget, når man i toget står som sild i en tønde og knap kan bevæge armene – og i øvrigt har tilbragt halvdelen af rejsetiden som ventetid på perronen?
Men sådan en tur giver tid til at tænke – navnlig på om denne besyngelse af den kollektive trafik ikke i sin grundsubstans er et storbyfænomen? At der reelt er tale om en slags stenbro-tænkning som rammer politikere som en virus. Lige pludselig er befolkningens behov for transport indskrænket til et spørgsmål om flere bybusser og flere cykelstier – ud og væk med bilen. Den lugter, larmer og sviner.
Udkandts Danmark og virkeligheden
Men hvad gør man så, når man bor uden for det urbaniserede Danmark – derude hvor der er lige langt fra og til alting? Jo, man kan naturligvis lejlighedsvis begræde, at de små byer affolkes. Men kan man erkende rent politisk at den individuelle mulighed for transport er afgørende for, at det moderne menneske kan leve der?
Der er indkøb, skolegang, foreningsliv, socialt samvær, sågar arbejde - alt sammen elementer i hverdagen, der indebærer transport over afstand. Denne transport er henvist til veje og i vejrlig herunder endda mørke, som man ikke umiddelbart vil synes om at ens børn eller familie skal gennemleve uden bil. Og der er simpelthen ikke økonomisk grundlag for at opretholde kollektiv transport til at dække behovet i disse områder. Hvis miljøfortalerne synes, at det er urentabelt og for ressourceforbrugende at transportere en mand pr. bil, så kan jeg forsikre, at det er værre at transportere tre mand pr. dieselbus.
500 meter til bussen og oplyste veje – ellers er der ikke tale om de store lys
Og så er det, at man kan få den tanke, at forestillingen om bilen som den store synder – ikke som det køretøj, der har betydet mest for mobiliteten i det moderne samfund – måske er noget der tilhører en speciel livsholdning. Holdningen hos det totalt urbaniserede menneske, der er vant til stenbroen og til at alt er lige i nærheden med lys i gaderne, og i øvrigt kan vi bare tagen bussen eller cyklen, hvis vi skal noget. Sådan skaber man legenden om, at samfundets transportbehov kan løses med kollektiv transport og cykelstier.
Tog og bus kører ikke som du så naivt forventer – men hvad betyder det, når der er der gratis internet…
Og sådan skaber man et fokus på den kollektive transport, hvor man er mere optaget af at fremstille den som bekvem og med servicetilbud om internet – end at sikre, at den egentlige ydelse – nemlig transporten – leveres i overensstemmelse med de rejsendes behov for præcision og effektivitet.
Det er blevet sagt at kamelen er et produkt af arbejdet i en politisk kommission, der skulle lave den perfekte væddeløbshest. Den kollektive transport i dag har samme oprindelse.
Kommentarer
1