Danskere - de bedste, dygtigste og første
Imellem højstemte erklæringer om, at vi i Danmark skal være de bedste og de dygtigste og i første række mm, så trives også forestillingen om, at vi slet ikke skal producere for det kan vi åbenbart ikke særligt konkurrencedygtigt. Men det skal ikke forhindre os i at være de, der føder de ny ideer og forbløffer verden med vores kreativitet. Ja netop vores idérigdom og vores kreativitet er det råstof, som vi skal sikre vores fremtidige velstand med og ikke fordum tiders produktions- og industrisamfund.
Der hersker en bizar blanding af mindreværdskompleks (vi kan ikke producere i Danmark) og storhedsvanvid (vi er helt enestående kreative - også set på verdensplan). Den forestilling har en del fortalere - heriblandt en Ulla Tofte, der betegner sig selv som historiker. Hun fører sig frem i Berlingske, den 12. april med synspunkter på et område, hvor ordene i sig selv afslører graden af indsigt.
Hun harcelerer over, at Danfoss koncernens chef siger at ”vi ikke kan sælge noget der er inde i vores hoveder”. Buzzzzz er hendes kommentar, og man aner hendes pegefinger køre i cirkelbevægelser ud for tindingen.
Danfoss – en stjernevirksomhed
Nu er lige Danfoss et fornemt eksempel på, at netop idé og innovation har været i højsædet inden for det faglige område de har specialiseret sig i. Og de ved nok bedre end nogen anden, at hvis idé og innovation skal skabe velfærd, så skal det ud af hovedet, ned på tegnebrættet og ud i produktion - således at det kan omsættes. Så måske skulle man tænke sig om en ekstra gang, inden man dømmer udtalelsen som ude.
Men lad os lige se på Ulla Toftes bidrag til idé og innovation. Det fremkommer i en avis – og spredningen af dette potentielt velfærdsskabende synspunkt baserer sig således på, at der er rådighed over trykkemaskiner, farveindustri, papirindustri, transport og detaildistribution mv. Hvis alt dette ikke fandtes - og hvis der ikke var nogen der beskæftigede sig med det – også her i Danmark – så ville der slet ikke være nogen, der lagde mærke til Ulla Toftes lille Buzzzzz.
Forbilledlige brands der burde være æteriske
Det kan ikke hjælpe hende, at hun henviser til nogle af verdens største brands som Microsoft, Facebook, og Google. Hun mener at disse er så langt fra industriproduktion, som man kan forestille sig. Jamen, mon ikke de trods alt forudsætter internet med routere og servere og antenner (der er ganske utilbøjelige til selv at vokse op af jorden), avanceret net af kabelforbindelser (der ikke regner ned over landet af sig selv), Pc’er, mobilhåndset osv.. Derudover kræves en ganske betydelig indsats med at sætte ideen om Facebook og Google fra hovedet og ned på tegnebrættet og ud i produktion. Så uden industriproduktionen, var det ret lige meget med disse brands, for distribution er nøglen til successen.
Den trættende virkelighed med arbejde og produktionsapparater
Og distribution kræver produktion, for vi skal have skabt accessen for den enkelte bruger. Der skal lægges fiberkabler og der skal rejses mobilmaster og der skal indrettes kontrol og trafikovervågning – alt sammen noget, der også skal ske i Danmark, hvis vi ikke vil tilbage til en forhistorisk tidsalder. Og hvis der skal laves en internetforbindelse til USA, der kan rumme den stigende datatrafik, kan jeg venligst informere Ulla Tofte om, at søkabler ikke laver sig selv. Endvidere kan jeg oplyse, at forbindelsen - når kablet kommer ind over stranden ved Nymindegab – ikke er klaret ved et tobenet stik som til en bordlampe (og selv et sådant skulle uundgåeligt produceres).
Lad os meditere til rigdom
Idéer og kreativitet er en nødvendighed for at følge med. Men den allerstørste del af al fornyelse er sket i det miljø, hvor man også skulle omsætte kreativiteten til noget, der kunne bruges. Noget der var driftsikkert og muligt at distribuere. En idé, der ikke kan overleve denne tilpasning, tilfører ingen værdi. Det er tom snak ud af elfenbenstårnet at tro, at idéer er uafhængige af produktionsmiljøer. Det er de ikke, hvis de skal kunne omsættes. For der er ganske vist idéer, der kan opstå i studerekammeret – men studerekammeret kan ikke tilføre dem liv og give dem den omsætningsværdi, der er nødvendig for at der skabes noget, man kan basere samfundets økonomi på.
Med al respekt for den samlede viden, idérigdom og kreativitet vi kan mobilisere i Danmark, tvivler jeg på, at verdens øvrige lande vil valfarte hertil for at få del i guldkornene der måtte tilflyde dem. Desuden har jeg endog meget vanskeligt ved at se hvordan vi skulle kunne modtage tilstrækkelig indtægt ved deling af denne idérigdom, til at holde bruttonationalproduktet på et acceptabelt niveau. Og de kloge hoveder – mon ikke der vil opstå en tendens til at de vil søge hen hvor de kan inspireres af produktionsprocessen og honoreres med noget mere materielt end anerkendelse?
Strandmøllen – og dengang man fandt det fornuft at lære af hinanden
Oppe ad Strandvejen langs Øresund ligger Strandmøllen. Ud over at den har været en del af hele den industri, der var knyttet til Mølleåens møller, så var den for over 100 år siden også et samlingssted for industrifolk, kunstnere og videnskabsfolk. De mødtes der – udvekslede synspunkter – hørte om kunst, videnskab, industriproduktion og politik – og anså så sig selv som en del af et fælles hele med et ansvar for samfundets udvikling.
Et eller andet sted gik det galt, og der udvikledes en intellektuel klasse, der med foragt frasagde sig industriens betydning for noget som helst. De stræbte efter et samfund, hvor den slags støjende og forurenende aktiviteter kunne fravælges. I den forbindelse nedgjorde man også håndværket, undtagen hvor man kunne sætte kunst foran. Man stræbte mod, at alle skulle være studenter. Og man skabte illusionen om, at samfundet kunne udvikle sig økonomisk og velfærdsmæssigt, alene ved antallet af studenterhuer.
Kinesisk – det kan Ulla Tofte selv være…
Ulla Tofte fører flot den tradition videre, for som hun siger, ”fremtiden skal hverken findes i skurvognen eller foran samlebåndet men i et samfund, hvor sproget er engelsk og kinesisk og produktionen foregår i Cyberspace.”
Lige bortset fra at kinesisk skriftsprog er komplet uegnet som kommunikationsmiddel i en digital tidsalder, og lige bortset fra, at værdiskabende ideer normalt opstår i krydsfeltet mellem teori og praksis, og lige bortset fra, at der er behov for nok så meget hardware, og kabler og fibre og master og gravearbejde og transport af det hele, for at binde bare Danmark sammen – så skal det nok være rigtigt – i nogle tilfælde. Men hvis det er historikerens faglige bud på fremtidens vækstskabelse – så kan man kun svare Zzzzzzzzz
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg