|
|
|
|
|
|
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
NORMSKREDSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 07-05-2013 11:22 Myndighedernes forhold til borgerne
Da jeg begyndte at læse jura, var jeg til en indledende forelæsning af daværende professor Bent Christensen, der talte om forvaltningsretten – altså reglerne for myndighedsudøvelsen i forhold til borgerne. Han fortalte om 3 grundpiller i forvaltningsretten – 1)afgørelser og beslutninger skulle have hjemmel i loven, 2) forvaltningen skulle træffe rigtige beslutninger og havde selv ansvaret for at få alle oplysninger, der var nødvendige og 3) det gennemgående hensyn var ”Borgervenlighed”. Jeg tror ikke at disse synspunkter trives særlig godt i dagens forvaltning. Lad mig give 3 eksempler:
Dyneløft
Kommuner går på dyneløfteropgaver og presser svagere borgere, som man mistænker for socialbedrageri og overvåger privatliv i hidtil uset omfang – med meget tvivlsom hjemmel. Nogle juridisk kyndige mener endda at visse af kontrolforanstaltningerne er ulovlige. Hvor er kravet til hjemmel og borgervenlighed nu blevet af?
Vores mange regler kontra resten af verdens virkelighed
Miljøministeren har været politisk fadder til et total forbud mod plastic-blødgørende stoffer og står nu med nogle uoverskuelige konsekvenser, fordi verdensmarkedet er rimeligt ligeglad med danske særregler. Det bliver Danmarks problem, at man har lavet mere vidtgående regler og derfor må fo GODNAT DANMARK - FRA EN HANDLEKRAFTIG POLITIKERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 21-11-2012 17:45 For nylig er socialdemokraternes IT-ordfører, Trine Bramsen fremkommet med et forslag om, at teleselskaber, der bryder loven, skal have frataget deres ret til at bruge frekvenser.
Baggrund for lovforslag
Baggrunden er at nogle teleselskaber er kommet i både mediers, myndigheders og politikeres søgelys i forbindelse med en lidt for lemfældig omgang med kundernes cpr-numre. Der kan muligvis fremhæves nogle undskyldende momenter i nogle af situationerne – men i sidste ende så skal man altså efterleve lovgivningen. Gør man ikke det, så giver loven nogle muligheder for at fastsætte sanktioner mod de, der bryder denne. Dermed kunne man så tro, at det bare op til den ansvarlige myndighed at behandle sagerne og få dem afsluttet med passende sanktioner – således som politikerne forudsatte da de lavede loven.
Politisk handlekraft er ikke nødvendigvis udsprunget af overvejelser om helhed
Men så nemt går det ikke når der samtidig er politikere, der vil vise vilje til at slå hårdt ned på forbryderiske teleselskaber. Så profilerer man sig gerne som en, der kræver strengere straffe og mere byrdefulde sanktioner uanset om dette passer ind i sammenhængen og er proportionelt med hvordan man håndterer andre lignende tilfælde. Politisk handlekraft er langtfra altid hæmmet af overvejelser om helhed og sammenhæng. Hvis FORBRUGERRÅDETS KONTRAFAKTISKE VIRKELIGHEDSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 14-10-2012 18:21 Tænk Strøm
Jeg har tidligere omtalt Forbrugerådets initiativ med Tænk Strøm (se blog fra 27/7 2012: Ansvarsfri formidler - Forbrugerrådet tager strøm på os) og anført nogle problemer ved dette fremstød. Der har været andre, der har været mere skarpe i deres kritik af måden, Forbrugerrådet har markedsført dette initiativ på og også nogle, der har forelagt spørgsmålet om Forbrugerrådets adfærd for Forbrugerombudsmanden.
Forbrugerrådet indbringes for Forbrugerombudsmanden
Nu virker det måske sært at indklage Forbrugerrådet – en af forbrugernes vagthunde - for Forbrugerombudsmanden (den anden vagthund). Men rent juridisk er der ingen som helst tvivl om, at i det øjeblik Forbrugerrådet forlader den afstukne sti, defineret gennem dets virke som interesseorganisation, og betræder erhvervslivets almindelige vejsystem, så gælder de almindelige regler for erhvervsvirksomhed fuldt og helt – herunder Markedsføringsloven, som Forbrugerådet må formodes at være fuldt bekendt med.
Men rent konkret blev Forbrugerådet i sommer indbragt for Forbrugerombudsmanden for to forhold, som kunne være problematiske i forhold til markedsføringsloven.
Spam ved at opfordre til network marketing
Det ene forhold drejede sig om Forbrugerrådets opfordring til forbru
NØJ, HVOR VI REGULERER OS TIL UIGENNEMSKUELIG BRUGERBETALINGSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 14-10-2012 18:07 Detailregulering
Professor Peter Pagh har, med en tankevækkende artikel i Week-end avisen fra den 12. oktober 2012, rejst flere væsentlige problemstillinger. Herunder spørgsmålet om, hvorfor samfundet finder det nødvendigt at detailregulere i det omfang, det gør, og om der opnås noget som helst vigtigt med det. Eller om det måske snarere er kontraproduktivt.
Spørgsmålet leder tanken hen på et andet område, nemlig byggetilladelser, hvor der også reguleres på livet løs og hvor udbyttet ligeledes i et vist omfang er diskuterbart. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er en omkostning ved denne regulering, som skal betales. Samtidig er det aldeles usikkert, hvad det er, man som borger reelt skal betale for.
Stor variation i omkostningens størrelse
Der er af John Strand Consult gennemført en analyse af omkostninger ved at opsætte mobilantenner. Et af de forhold, der kom frem, i den forbindelse var de gebyrer, som de forskellige kommuner afkræver for at behandle byggesager. Der viste sig at være en utrolig variation i omkostningens størrelse for en ydelse, hvor man har svært ved at se den store forskel på om det foregår i Jammerbugt, Lejre, Køge eller Århus – for nu at nævne nogle tilfældige steder.
Trangen til regulering
Det skal indrømmes, at der kan være konkrete forskelle i de enk
ANSVARSFRI FORMIDLER – FORBRUGERRÅDET TAGER STRØM PÅ OSSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 20-07-2012 14:42 Billigere strøm lyder godt
Forbrugerrådet har kastet sig ud i en kamp for at sikre danske forbrugere billigere strøm. Det er et ædelt formål, og man kan ikke have noget at indvende imod det. Og hvis Forbrugerrådet gennem sin underleverandør – kan gøre det bedre end private formidlere, så fred være med det, forudsat at konkurrencevilkårene er lige – går man ind for fri konkurrence må man også bifalde tiltag som dette.
Har vi allerede betalt en gang – og for alle?
Hvis Forbrugerrådet derimod alene har mulighed for denne aktivitet, fordi de modtager statstilskud, så er billedet et andet – for så anvendes der skatteyderkroner til at konkurrere med den private sektor, og så er uligheden i konkurrencevilkårene på ingen måde hverken lige eller acceptable.
Du skal være ekstra fremsynet her
Hvis Forbrugerrådet har mulighed for at arbejde med bindingsperioder på 1 år, hvor man generelt i samfundet alene accepterer at binde forbrugere i maximalt 6 måneder, så er der et andet problem, da man umiddelbart kan have vanskeligt ved at se hvorfor de love der gælder for andre aktører på markedet ikke skal gælde for Forbrugerrådet.
Disse problemer vil jeg dog overlade til andre at kaste sig ud i. Jeg vil alene beskæftige mig med to problemer, som endnu ikke har v&ael FORKERT – FOR LIDT – FOR SENT... OM EL-SELSKABERNES MILLIARDERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 1 Kommentarer 19-05-2012 11:00 De herreløse milliarder
Så kom der igen en overskrift om elselskabernes pengespild på mærkelige investeringer i forretningsområder, som intet har med deres kerneforretning at gøre, og som de følgelig heller ikke har nogen særlige forudsætninger for at drive med succes. Og det gør de så heller ikke.
5,5 milliarder er også en slags penge – og det er, hvad bredbåndseventyret foreløbig har kostet. Man kan kun gisne om, hvad det havde betydet om disse penge var blevet investeret i noget, der kunne sætte skub i udviklingen af alternativ energiforsyning – det blev de så ikke. De er blevet investeret indenfor kommunikation via bredbånd, der godt nok er meget vigtigt for samfundet. Men hvis man virkelig skal gøre lige den slags fiberinvesteringer rigtig nyttige, så kræver det for det første, at man mangedoblede omfanget af investeringer og for det andet at man er villig til at se enhver investeret krone som sunk cost – tabt og forsvundet.
Så er det spørgsmålet, om der ikke var en bedre og billigere måde at opnå de samme fordele på. Det mente for eksempel en samlet telebranche, da man i sin tid fra elselskabernes side lancerede deres store bredbåndsprojekt. ”De herreløse milliarder” var det udtryk, der fra telesiden blev brugt om projektet. Udviklingen har siden vist at p&ar ANSTÆNDIGHED FOR ERHVERVSLIV – POLITIKERE UNDTAGETSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 11-05-2012 13:45 Ytringsfrihed under ansvar
Der var et vist røre om Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for kønsrelateret reklame, der trådte i kraft den 1. april i år. Der var flere synspunkter fremme om at der nu blev skabt yderligere regler, snærende bånd og begrænsninger i ytringsfriheden.
Selvfølgelig er der tale om begrænsninger i den kommercielle ytringsfrihed – men det er dog tvivlsomt om de nye retningslinjer i sig selv indfører nogen begrænsning som ikke allerede var der efter de gældende regler. Efter min opfattelse er der ikke lavet nye stramninger – måske snarere tværtimod.
Almindelig lov gælder også for reklamer
Udgangspunktet er at virksomheders reklamering skal være ” i overensstemmelse med fremherskende samfundsmæssige og kulturelle normer for anstændighed”. Det er ikke nyt. Det indebærer bl.a. at reklamer ikke må give udtryk for holdninger, som man i samfundet har lovgivet imod. Det kan for eksempel være diskrimination baseret på alder, køn, race og tro. Det er heller ikke nyt. Det er bare en konsekvens af den gældende lovgivning.
Anstændig og/eller fucking special
Endvidere må reklamer heller ikke være anstødelige i sprogbrug, holdning eller billeder – også vurderet samlet. Det skal naturligvis ses i relation til, om indholdet er specielt opsigtsv&ael SORT ARBEJDE - SORT LOGIK - SORT HUMOR?Skrevet af Jens Ottosen-Støtt 27-04-2012 12:28 Den almindelige borgers stigende potentiale som kriminel
Så skal vi endnu en gang opleve at kontrol og overvågningsjuntaen i Folketinget slår til med krav om detailstyring af den almindelige danskers hverdag. Denne gang er det sort arbejde man vil til livs – og man vil det ikke med det gode – eller det gennemtænkte for den sags skyld.
Ideen er at bestemme, at alle betalinger over et vist beløb – 10.000 kr. er nævnt – skal foregå over bank således, at der efterlades et tydeligt spor mellem betaler og modtager. På den måde forestiller man sig at man kan komme sort arbejde til livs, fordi man så altid vil kunne spore betalingen til den der har arbejdet sort. Og hvis man ikke følger denne regel som betaler – så skal man hæfte for manglende moms og skat hos modtageren af det betalte beløb.
Nogen skal betale – så hvorfor ikke dig
Det er en fremragende idé set fra en munkesocialismes synsvinkel, at gøre alle ansvarlige for, at nogle ikke opgiver og betaler det de skal. Man koncentrerer sig om, at NOGEN skal betale, i stedet for at gå efter de der snyder. Jeg kan næsten høre det politiske litani blive messet: ”Pengene skal passe og så er det lige meget hvem vi kræver dem fra – de kan jo bare gøre som vi siger. Og nu vi har gang i lovmøllen så kan vi da lige også tag URIMELIGHEDSNÆVN FOR FORBRUGERESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 24-04-2012 14:04 Retsafgifterne skulle op
Gennem mange år var der en udvikling, hvor politikerne hævede retsafgifterne for at behandle sager ved domstolene. Herved skabtes der en ren pengemaskine, når borgerne, virksomheder, stat, kommuner mv. skulle have truffet afgørelser i spørgsmål, hvor der ikke kunne opnås en mindelig løsning.
Rent bortset fra at det fordyrede processen betydeligt, så havde det også den effekt, at en række sager slet ikke kom til afgørelse, fordi omkostningen og risikoen så langt oversteg sagens værdi. Dertil kom at procesformen var meget omstændelig og tidskrævende og nærmest forudsatte advokatbistand.
Forbrugerklagenævnet havde ingen penge men masser af sager
Disse forhold blev til sidst, i den samme politiske optik som havde skabt tilstanden, gjort til et demokratisk problem. Det generelle Forbrugerklagenævn var ved at segne under den sagsmængde der var. Og sagsmængden oversteg langt de ressourcer, som samfundet havde fundet grundlag for at anvende til behandlingen. Derfor var det nærliggende at fostre ideen om, at erhvervslivet skulle sørge for, at der var de nødvendige forbrugernævn – for de forskellige brancher. Erhvervslivet skulle som noget selvfølgeligt påtage sig financieringen af den demokratiske adgang til at få truffet retsafgørelser i de tvister, forbrugerne havde med TELESELSKABERNE VED HVOR DU BOR – OG FÆRDES – OG HVEM DU TALER MED OM NATTENSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 18-04-2012 12:00 Sebastian Gjerdings færden
En journalist ved Dagbladet Information, Sebastian Gjerding, har gravet i reglerne om logning af brugen af mobiltelefoner. Han har bedt sit teleselskab om at få alle de oplysninger de har gemt om ham og kan konstatere, at det er en betydelig mængde informationer der opsamles og gemmes. Det er faktisk muligt at danne sig et ganske godt billede af, hvor man har været på forskellige tidspunkter udover, at man kan se hvem man har talt med, udvekslet sms’er med osv.
Terrorbekæmpelse
Det er sådan, at teleselskaberne er pålagt at gemme alle disse oplysninger i et år af hensyn til efterforskningen af alvorlig kriminalitet. Dette var oprindeligt tænkt som hjælp til efterforskning af terror aktiviteter. Herefter blev det udvidet pg.af bandekriminalitet, organiseret kriminalitet og så videre. Og når nu oplysningerne findes, kan det jo være fristende at bruge dem. Vi har allerede set en tendens hos politikerne til at lempe kravene til udlevering.
Logning alene som regningsdokumentation
Men ønsket om at bekæmpe terror bærer ikke hele skylden for alle disse gemte logningsdata. En hel del af disse oplysninger findes registreret af en helt anden grund. Nemlig det formål, at beregne en korrekt regning til brugerne. Samtidig er det nødvendigt at kunne dokumentere trafikken, hvis en kunde klager over regningen. Uden at gemme data er det ikke m
1
2
>
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
|
|
|
|
|
|
