Dansk   English       Bookmark and Share    
 
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
 
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.

Kommentarer vil ikke blive besvaret

(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)

 

VOV - HVEM SAGDE LOV - THOR, HUNDELOVEN OG POLITIETS FORTOLKNING AF DENNE

Skrevet af Jens Ottosen-Støtt
12-02-2013 10:59
Om skambid, hundes natur, politikeres lovgivning og politiets forvaltning af denne

Schæferhunden Thor har præget debatten gennem de seneste dage, og sagen har sågar medført, at en politimand (Politiassistent Lars Bo Lomholt) har følt sig moralsk forpligtet til at beskytte hunden mod det regelsæt, som mennesket som universets herre har sat for hunde og deres opførsel.

Der synes nu at være en forståelse for, at man med den nye ikke handlede ovenud fornuftigt, og at man er villig til at rette på sine fejltagelser. Det er fint.

Ved knivloven havde man en klar fornemmelse af, at politiets og anklagemyndighedens administration af loven nok var lidt mere rigoristisk end lovens formål forudsatte og til tider helt unødvendig, og man fik også en fornemmelse af, at sund fornuft også var afskaffet med loven – selv om det ikke fremgik tydeligt af ordlyden.

Tilsvarende gælder for hundeloven. Efter §6 stk. 2. gælder, at hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, så kan politidirektøren bl.a. beslutte, at hunden skal aflives.

Dog kan hundeejeren efter §6 a stk. 2 kræve, at der skal foretages en sagkyndig undersøgelse, forinden der træffes en sådan beslutning om aflivning. Altså, vi skal ikke aflive en hund, fordi den opfører sig som en hund.

Desværre har man så i §6 stk. 5 indsat en bestemmelse, der fastslår, at hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunden aflive – og her er der ikke krav om nogen som helst sagkyndig undersøgelse. Skambidningen udløser i sig selv kravet om aflivning.

Politiets snæversyn

Men desværre er det ikke kun lovens ord, der er problemet – det er også politimyndighedens anvendelse af loven. Der står, at skambidningen skal ske ved ”et overfald”. Hvis en hund finder sig angrebet af en anden hund og forsvarer sig, så forekommer det ikke logisk at sige, at den har overfaldet nogen – også selv om den har bidt den overfaldende hund alvorligt.

Et overfald er begrebsmæssigt ”vold udøvet mod en sagesløs” - dvs. at den, der er skambidt, må ikke selv have givet anledning til hændelsen.

Hvorfor i alverden indgår dette element ikke i politiets bedømmelse.

Det ser ud til, at politiet ved sin praksis i administrationen af loven har gjort lovens konsekvenser mere vidtrækkende, end ordene giver anledning til, og så er det ikke fair kun at bebrejde politikerne. Politiet må pænt tage sin andel.

 
Link til debatindlæg i Jyllands-Posten, d. 11.02.13. Læs hele artiklen her (abonnement på JP-premium kan dog være forudsat):

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
 
Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk