De siger ude i byen, at hvis man under en medarbejdersamtale hos SKAT får skudsmålet, at man ikke følger reglerne, så er det en ros! Men man siger jo så meget.
Hvad skal man mene?
Den seneste tids fokus på hvordan man hos SKAT behandler borgerne efterlader dog netop os borgere med en vis tiltro til at rygtet afspejler en ubehagelig virkelighed – ja, endog en tiltro der er større end den, man kan mobilisere til afgørelser truffet af SKAT, der forekommer at være ramt af en decideret rethaverisk kultur, hvor hensynet til at kradse provenu ind langt overstiger hensynet til borgerne og pligten til, som forvaltningsmyndighed at følge landets love og regler.
Hvor syg den kultur må være understreges af det faktum, at så snart en ellers respekteret politiker, med en demonstreret sund sans for rimelighed og hensyn til ret og pligt, bliver udnævnt til skatteminister, så knækker anstændighedens elastik og denne befinder sig i en kamp for det nærmest hellige provenu, hvor de er parate til at bruge de magtmidler, de kan lægge deres hånd på.
Hvad skal man mene når man som skatteminister bliver klar over, at grundlaget for skat på fast ejendom er overvejende forkert på en måde, så borgerne betaler for meget i skat, arvinger bliver snydt når arveafgift beregnes på baggrund af forkert brundlag, ligsom tinglysning bliver for dyr, da den relaterer sig til ejendomsvurderingen? Tilsyneladende vælger en siddende skatteminister at ignorere de horrible forhold – alene for at opretholde det urimeligt høje provenu.
Hvad i alverden sker der med et menneske når vedkommende bliver skatteminister
Det bekymrer tilsyneladende ikke en skatteminister, når klageafgørelser viser, at et helt uacceptabelt antal sager omgøres fordi vurderingerne er forkerte? Og så alligevel - man indser som minister at det er nødvendigt at få fjernet dette bevis på systemets svigt. Det enkleste er naturligvis at fjerne eller begrænse adgangen til at klage. Dette udført med indførelse af kortere frister for klage samt krav om at borgenen kan påvise fejl i grundlaget. Selve skønnet kan ikke længere påklages. Sådan styrker man åbenbart respekten for retsstaten og tilliden til samfundet når man er skatteminister.
Statens mafiøse:
Hvad gør politikerne når det gennem længere tid via medierne er dokumentet, at medarbejdere hos skat truer, fordrejer, stiller ultimatum, udøver magt og i det hele misbruger deres position som myndighedsperson. Ja – som det ser ud nu, bliver nogle få medarbejdere plukket ud til nærmere ”eftersyn”. Men den topledelse, der har ladet alt dette ske og som helt øjensynlig ikke hverken har haft eller har kontrol med eller indsigt i, hvad der foregår, dem rører man ikke. Fuld af undren spørger man naturligvis sig selv hvorfor ikke? Og tanken om at det på nogen måde kunne have med denne topledelses funktion som rådgiver ministeren og politikerne – ja, den end ikke tillader man sig selv. Sådan styrker man respekten for retsstaten og tilliden til samfundet når man er skatteminister.
Tæt på en skatteminister eller langt fra man selv var – se, det gør en forskel
Og hvad skal man mene om de politikere, der følgagtigt bakker skatteministeren op i disse sager - selv når det er klart, at der er tale om massive tilsidesættelser af ret og rimelighed og lovmæssig forvaltning. Og hvad skal man mene om de politikere, der nu er højlydt forargede over, at der ikke sker nok, men som tidligere selv var en del af beslutningen om ikke at foretage noget?
Vurderingens vilkårlighed – det kan der rettes op på
Personligt har jeg haft sager hvor en ejendom, hvis værdi i handel og vandel højst kunne sættes til 18 millioner kroner, men hvor man vurderingsmæssigt fra SKAT satte den til 80 millioner kroner (giver en rigtig flot – om end totalt urealistisk - dækningsafgift og ejendomsskat til SKAT). Der skulle klages tre gange til skatterådet (for et år ad gangen) for at få den ned i et rimeligt niveau. Netop denne klagemulighed er den ovenfor nævnte, der nu er begrænset. Endvidere har jeg selv haft en ejerlejlighed – 72 m2 i Nordvest kvarteret med hjemfaldspligt til kommunen, som var vurderet højere end min 140 m2 villa i Hellerup. Kort sagt systemet har spillet fallit med hensyn til hvordan man vurderer. Men det kan der rettes op på – hvis man som skatteminister eller politisk flertal vil det.
Politisk inkompetence – noget mere problematisk at rette op på – og tillægsproblem for skatteministeren…
Langt værre end en stor mængde forkerte vurderinger er det dog, at vore politikere synes at være ude af stand til at styre en forvaltning på en måde, så den opfører sig anstændigt. Hertil kommer at disse politikere, selv når det er åbenlyst at lov, regler og retsfølelse krænkes metodisk og konsekvent, ikke evner at se sig selv, som de, der skal sikre befolkningen mod myndigheders vilkårlighed og retsbrud.
Det er åbenbart også en af de ting der sker med en politiker, der bliver skatteminister. Og der findes åbenbart ikke nogen i skatteministeriet, der forstår eller føler trang til at advare ministeren mod denne fare.
Manglen på tillid til system, politikere og embedsmænd er langt sværere at rette op på end et kikset vurderingssystem.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg