FORBRUGERRÅDETS KONTRAFAKTISKE VIRKELIGHED

Tænk Strøm

Jeg har tidligere omtalt Forbrugerådets initiativ med Tænk Strøm (se blog fra 27/7 2012: Ansvarsfri formidler - Forbrugerrådet tager strøm på os) og anført nogle problemer ved dette fremstød. Der har været andre, der har været mere skarpe i deres kritik af måden, Forbrugerrådet har markedsført dette initiativ på og også nogle, der har forelagt spørgsmålet om Forbrugerrådets adfærd for Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerrådet indbringes for Forbrugerombudsmanden

Nu virker det måske sært at indklage Forbrugerrådet – en af forbrugernes vagthunde - for Forbrugerombudsmanden (den anden vagthund). Men rent juridisk er der ingen som helst tvivl om, at i det øjeblik Forbrugerrådet forlader den afstukne sti, defineret gennem dets virke som interesseorganisation, og betræder erhvervslivets almindelige vejsystem, så gælder de almindelige regler for erhvervsvirksomhed fuldt og helt – herunder Markedsføringsloven, som Forbrugerådet må formodes at være fuldt bekendt med.

Men rent konkret blev Forbrugerådet i sommer indbragt for Forbrugerombudsmanden for to forhold, som kunne være problematiske i forhold til markedsføringsloven.

Spam ved at opfordre til network marketing

Det ene forhold drejede sig om Forbrugerrådets opfordring til forbrugere om at videresende den mail, de havde fået som bekræftelse på tilmeldingen, til venner og bekendte for at markedsføre Tænk Strøm. Det kunne i sig selv være en overtrædelse af Markedsføringslovens forbud mod uanmodet henvendelse via elektronisk medie. Altså et forsøg fra Forbrugerrådets side på at få kunder til at udføre organiseret network marketing – dog uden aflønning.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det var usikkert om forbrugeren kunne opnå noget ved at følge Forbrugerådets ordning og at formuleringen i øvrigt ikke var så konkret, at den skabte et incitament eller gav belønning til forbrugeren hvis man videresendte.

Forbrugerrådet havde, straks kritikken blev rejst, også ændret sin formulering, således at den ikke længere rummede en opfordring til at sende mailen videre, men i stedet blot opfordrede forbrugeren til at ”fortælle” venner og bekendte om Tænk Strøm. Denne formulering fandt forbrugerombudsmanden indenfor grænserne for kommerciel ytringsfrihed.

Herefter anså Forbrugerombudsmanden ikke, at Forbrugerrådet havde overtrådt spam-forbuddet i markedsføringsloven.

Fejlagtig angivelse af konkurrenters prissætning

Det andet forhold drejede sig om, at Forbrugerrådet i sit materiale oplyste, at en årlig abonnementspris på 125 kr. var standard hos alle el-selskaber – og det var da også den samme pris Forbrugerrådet opkrævede for ydelsen.

Udsagnet om at alle el-selskaber tager 125 kr. om året i abonnement er objektivt forkert og dermed vildledende. Endvidere fremgår det, at Forbrugerrådet efterfølgende blev klar over dette, men alligevel valgte ikke at ændre formuleringen.

Som følge heraf meddelte Forbrugerombudsmanden en indskærpelse til Forbrugerrådet om, at markedsføring skal være retvisende.

Forbrugerrådet fortsætter den utroværdige stil

Det mest interessante er imidlertid ikke, at Forbrugerådet med markedsføringen af Tænk Strøm har været på tynd is – det var klart fra starten. Det mest interessante er, at Forbrugerrådet tilsyneladende ikke har lært noget. Det kommer tydeligt frem, når man sammenligner Forbrugerombudsmandens meddelelse om afgørelsen med Forbrugerrådets egen offentliggørelse.

Sådan beskriver Forbrugerombudsmanden sin afgørelse:
Forbrugerombudsmanden skriver på www.forbrugerombudsmandens.dk, at ” Begge sager er nu afsluttet og Tænk Strøm har fået en indskærpelse for vildledende oplysning om abonnentspriser”.

Sådan beskriver Forbrugerrådet Forbrugerombudsmandens afgørelse:
Forbrugerrådet anvender derimod følgende overskrift på deres hjemmeside: ”Forbrugerrådet frikendt for spam-anklage”.

Den halve sandhed – den fulde løgn

Det bemærkelsesværdige er, at Forbrugerrådet i sin egen selvforståelse ikke hæfter sig ved, at man faktisk vildledte om priser – men mere ved at man, efter at have præciseret sin tekst, lige akkurat har holdt sig inden for grænserne af det tilladelige. Den valgte overskrift er således en videreførelse af de smukkeste eksempler på, at man ikke forholder sig til den ubekvemme virkelighed sådan som den er, men sådan som man vælger at beskrive den. Det er ikke kun i den øverste sovjet og tilsvarende ideologisk lukkede fora, at den kontrafaktiske virkelighedsbeskrivelse kan trives. Det bliver derimod en mere og mere almindelig måde at forholde sig til al uvelkommen form for fakta. En ny form for objektivitet?