BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
Knivloven
-
KOLLEKTIV AFSTRAFFELSE ER PRISEN FOR POLITISK SELVREALISERING
11-12-2012 14:17
FartbølleEn motorcyklist af yngre årgang kørte med 120 km i timen hen over Langebro i København, hvor der er 60 km's begrænsning. Det er selvfølgelig vanvidskørsel, og motorcyklisten blev fradømt kørekortet for en periode. Ingen har ondt af ham – det er fuldt fortjent, og vi kan bare glæde os over, at hans utilgivelige hensynsløshed og dumhed ikke har voldt skade på andre – uden at der er noget at takke ham for i den anledning.
En god politisk sagMen episoden kan give – som den slags har tendens til at gøre - anledning til at rejse politisk krav om, at der bliver grebet ind overfor disse fartsyndere. Dels kan man jo overveje, om der skal straffes hårdere i den slags tilfælde, hvor der er handlet meningsløst og hensynsløst. Man kan overveje om det er godt nok, at han kun er fradømt kortet for en periode, og i givet fald om den periode er tilstrækkelig lang.
Politisk stopper det imidlertid ikke her – det er også en del af vort system. Vi må diskutere, hvad der kan gøres for at modvirke den slags handlinger – hvilke forebyggende skridt samfundet kan tage, således at den slags ikke sker? Nu er der for alvor plads til alle former for politisk selvsving i debatten.
Straf i blinde fører til blindhed for lovenKonkret førte ovennævnte vanvidskørsel til, at man politisk
-
MERE STRAF - LIGEGYLDIGT HVAD - MONOPOLER
12-04-2012 11:26
Den objektive virkning af straf
Der var engang i det sidste århundrede, hvor der førtes en rimelig kvalificeret diskussion om straf og dens præventive virkning – individuelt og generelt. Der var ikke ganske enighed og det er der ikke noget at sige til. Det er formentlig ikke muligt at finde frem til noget objektivt sandt svar på om straf virker, for det kommer an på hvad man lægger vægt på. Vil man statuere et eksempel, således at andre holder sig på måtten – eller vil man korrekse lovbryderen således at han (hen?) fremover holder sig på måtten eller vil man påføre en lidelse der står i mål til den lidelse han( hen?) har påført andre?
Han, hun og HEN
Jeg bruger den moderne form for intetkøn om personer hvor han og hun bliver til hen – det er mere for ikke at blive straffet for at diskriminere end fordi jeg synes, at sproget bliver bedre og mere logisk af den slags subjektive værdipolitiske knæfald.
Følelser og formål med straf
Det forrygende er, at man i en debat om straf slet ikke behøver at gøre sig klart hvad formålet med straffen er. Man kan nøjes med at føle og synes og det er jo i grunden så dejligt uforpligtende – og løsrevet fra hensynet til offeret og til kravet om at straf skal respektere menneskets værdi.
Lige siden vi har haft
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
