Dansk   English       Bookmark and Share    
 
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
 
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.

Kommentarer vil ikke blive besvaret

(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)

 

KONSULENTRAPPORTER – FANDENS BIBEL

Skrevet af Jens Ottosen-Støtt
29-03-2012 09:11
Rapporters væsen

Så har vi igen set en rapport, denne gang udarbejdet på foranledning af virksomhedsledelsen hos DONG, hvorefter den er ophøjet til den højeste videnskab eller nedgraderet til den argeste vildledning – alt efter temperament og egen involvering. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, for det illustrerer klart, hvad der er en sådan rapports egentlige væsen. Den er nemlig i vid udstrækning et valg af synspunkter afvejet ud fra forfatterens/forfatternes tilvalgte og definerede værdinormer. Så en konsulentrapport om ledelsesforholdene i en virksomhed vil være et spejl af, hvilken konsulent man har valgt, hvilken tilgang denne har haft, og hvilket formål man har defineret.
 
 
Personlighedstest og virkeligheden

Det er med konsulentrapporter som med personlighedstest – man bliver grumme snydt af virkeligheden, hvis man tror, at det de fortæller hele sandheden eller bare den væsentligste del af den – men de kan være rigtig gode som udgangspunkt for en diskussion og en afklaring eller som oplæg til kreativ proces, en forandring eller en satsning.
 
 
Konsulentrapporters konklusionsgrundlag

Men tager man en tilfældig konsulentrapport og tillægger den en umiddelbar sandhedsværdi – så viser man skidt for megen ære. Der er bestillingsarbejder imellem, hvor resultatet er givet, ligesom der er dårlig kvalitet, der skaber utroværdighed om konklusionerne. I et konkret eksempel for nogle år tilbage var der et anerkendt konsulenthus, der skulle udvikle potentialet for en større virksomhed, og man valgte så Kjellerup Kommune som udgangspunkt for analysen. Det blev denne kommune fordi det også var den man benyttede til prognoser ved folketingsvalg, og det skyldtes at Kjellerup faktisk havde en række data som lå på linje med landsgennemsnittet. I den her omtalte sag var et væsentligt parameter i den forbindelse, antallet af kvadratmeter erhvervsbyggeri. Og det så også fint ud. Men hvad var det for erhvervsbyggeri? Ja, i et landdistrikt er der i rigt mål også lader og kornsiloer og sådant. Og hvis man vil undersøge markedet for visse mere sofistikerede services for erhverv, til beskyttelse af store værdier i virksomhederne, så var dette erhvervsbyggeri ikke just relevant. Og derfor var hele rapporten grundlæggende forkert i sin konklusion. Men opgaven var jo at finde et vækstpotentiale til bestilleren – og det fik han så. Men repræsentativt for udviklingsmuligheder i erhvervsbyggeri som sådant var det på ingen måde..
 
 
Uvildighed

Helt galt går det, når man så bestiller en undersøgelse af et konkret forhold – og efterfølgende vil diskutere om undersøgelsen er uvildig. Jeg har altid ment, at uvildig betød, at man var uafhængig af de involverede parter og deres interesser – ligesom en dommer skal være. Men hvis man bestiller nogen til, mod betaling at lave en undersøgelse af noget, der skal medvirke som grundlag for vurdering af hvordan man skal handle, så kan den undersøgelse være god eller dårlig eller midt imellem eller genial – men den kan aldrig være uvildig. Når man hyrer et advokatkontor til at undersøge, om det man har gjort er korrekt – efter at have rådført sig med dem – så er der ingen grund til overhovedet at bruge ordet uvildig. Men derfor kan resultatet sagtens være korrekt i sin vurdering.
 
Konklusionens værdi og rigtighed

Partsindlæg kan sagtens være rigtige i deres konklusion – det bygger vores retsvæsen på. Det er derfor netop vurderingen af, om indlægget er rigtigt, der kræver en uvildig bedømmelse. Dette sidste sagt til benefice for de medier, der syntes, at det var en nyhed, at advokatundersøgelsen i forbindelse med DONGs fyring af sin direktør ikke kunne betragtes som uvildig. Jeg fatter ikke, hvordan nogen kan forestille sig, at et indlæg, bestilt af den ene part, skulle kunne være uvildigt – men resultatet kan sagtens være rigtigt. Som en gammel kollega altid sagde: ” Er det for svært? Eller kan Du bare ikke finde ud af det?”
 

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
 
Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk