|
|
|
|
|
|
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
DEN URBANISEREDE LEGENDE OM EFFEKTIV KOLLEKTIV TRANSPORTSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 03-07-2012 16:33 Der var engang hvor det bare fungerede
Da jeg for mange år siden var først i 20’erne, havde jeg en beskæftigelse der medførte, at jeg rejste meget rundt i Danmark. Det var ganske nemt – jeg havde et månedskort til DSB, der dækkede hele landet. Hvis jeg skulle fra Frederiksberg (hvor jeg boede) til Århus eller Randers, så tog jeg ind til hovedbanegården og med et intercitytog der gik hver time. Jeg behøvede ikke pladsbillet – jeg skulle bare selv gå om bord på færgen og gå fra borde igen og ned til de vogne der ikke krævede pladsbillet. Det var enkelt – som at tage en bus. 5 timer til Århus – afgang hver time.
Aflyst fly og ingen pladsbillet
Tyve år senere oplevede jeg at Beldringe Lufthavn ved Odense var lukket på grund af tåge og jeg var henvist til at tage toget. Uden forudgående pladsbestilling tog det 3½ time at komme fra Odense til København. Det gav anledning til visse overvejelser om udviklingen i den kollektive trafik. Det var uden tvivl gået hurtigere, hvis man planlagde i god tid og bestilte plads. At broen var kommet, så der ikke længere var skiften ved færgen måtte jeg konstatere, hverken har gjort det nemmere eller hurtigere - hvis man som jeg i den situation, pludselig har et behov for transport med det offentlige system.
Rejsen fra Frederiksberg til Gilleleje
Dis DEMOKRATISK UNDERSKUD – JA – MEN ER DET I FOLKETINGET ELLER EU-PARLAMENTETSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 15-06-2012 15:44 Danmark ønskede en vis kontrolmulighed
For nogle år siden blev Danmark EU’s Prügelknabe, fordi man ønskede en forholdsvis beskeden kontrol med, hvem og hvad der passerede vores grænse. Det var absolut ikke god tone at begrænse den frie bevægelighed indenfor EU, selv om målet måske var ganske acceptabelt – man ville bare gerne indsnævre det frie fælles marked og den frie udveksling af mennesker, varer og tjenesteydelser til fortrinsvis at gælde for lovlige ydelser, ikke-kriminelle aktiviteter samt til personer, der ikke allerede var permanent udvist af landet.
Nu ønsker også andre EU-lande mulighed for at sikre deres grænser
Med et stille smil kan man nu konstatere, at der tilsyneladende er sket et opbrud i den store skare af modstandere, og i Ministerrådet tales der ikke længere højt om traktatbrud. I hvert fald synes de enkelte EU landes regeringer nu, at det er en god idé at få indsigt i og kunne foretage en vis kontrol med, hvem og hvad der kommer ind over grænserne imellem EU's lande. Begrundelsen er, at det er nødvendigt for at sikre de nationale muligheder for at kontrollere omkostninger og styre samfundet. Det er jo sådan set den samme grund som den daværende danske regering anførte – og det må konstateres, at tidligere så arge og forargede modstandere nu med kyshånd omfavner mu SLOG DU ET SØM I VÆGGEN HOS KÆRESTEN – VENNETJENESTE OG SORT ARBEJDESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 1 Kommentarer 30-05-2012 14:48 Håndværkerne må ikke
I jagten på skattekroner har samfundet gennem mange år beskattet fritidsaktiviteter, når de blev udført af håndværkere. Hvis man som tømrer lagde et tag for naboen eller byggede fritidshus for kæresten eller børnene, så var man i princippet skattepligtig af en værdi svarende til arbejdsindsatsen. Tilsvarende har købmanden også måttet betale for et vist egetforbrug af varer fra sin butik - en omsætning der så blev skattepligtig.
Retfærdighedssansen er vanskelig at dysse hen
Det forlyder nu at man vil skærpe disse regler – dvs. på politikersprog hedder det ”at tydeliggøre”. Men basalt set handler det om at mindske den private sfære for udveksling af tjenester med henblik på at kunne værdisætte og beskatte disse tjenester. Problemet er bare, at det kræver en betydelig kontrol at sikre at alle går i nettet. Og jo mere urimelig og påtrængende reguleringen føles i befolkningen jo større kontrolforanstaltninger skal der iværksættes. Det skal de, fordi folk vil gøre hvad de kan for at komme uden om det de opfatter som noget de selv burde være herre over – og som samfundet ikke skal blande sig i.
Husk at rydde op – måske kigger skat lige ind
Det er formentlig derfor, at det forslag man sysler med, FORKERT – FOR LIDT – FOR SENT... OM EL-SELSKABERNES MILLIARDERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 1 Kommentarer 19-05-2012 11:00 De herreløse milliarder
Så kom der igen en overskrift om elselskabernes pengespild på mærkelige investeringer i forretningsområder, som intet har med deres kerneforretning at gøre, og som de følgelig heller ikke har nogen særlige forudsætninger for at drive med succes. Og det gør de så heller ikke.
5,5 milliarder er også en slags penge – og det er, hvad bredbåndseventyret foreløbig har kostet. Man kan kun gisne om, hvad det havde betydet om disse penge var blevet investeret i noget, der kunne sætte skub i udviklingen af alternativ energiforsyning – det blev de så ikke. De er blevet investeret indenfor kommunikation via bredbånd, der godt nok er meget vigtigt for samfundet. Men hvis man virkelig skal gøre lige den slags fiberinvesteringer rigtig nyttige, så kræver det for det første, at man mangedoblede omfanget af investeringer og for det andet at man er villig til at se enhver investeret krone som sunk cost – tabt og forsvundet.
Så er det spørgsmålet, om der ikke var en bedre og billigere måde at opnå de samme fordele på. Det mente for eksempel en samlet telebranche, da man i sin tid fra elselskabernes side lancerede deres store bredbåndsprojekt. ”De herreløse milliarder” var det udtryk, der fra telesiden blev brugt om projektet. Udviklingen har siden vist at p&ar ANSTÆNDIGHED FOR ERHVERVSLIV – POLITIKERE UNDTAGETSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 11-05-2012 13:45 Ytringsfrihed under ansvar
Der var et vist røre om Forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for kønsrelateret reklame, der trådte i kraft den 1. april i år. Der var flere synspunkter fremme om at der nu blev skabt yderligere regler, snærende bånd og begrænsninger i ytringsfriheden.
Selvfølgelig er der tale om begrænsninger i den kommercielle ytringsfrihed – men det er dog tvivlsomt om de nye retningslinjer i sig selv indfører nogen begrænsning som ikke allerede var der efter de gældende regler. Efter min opfattelse er der ikke lavet nye stramninger – måske snarere tværtimod.
Almindelig lov gælder også for reklamer
Udgangspunktet er at virksomheders reklamering skal være ” i overensstemmelse med fremherskende samfundsmæssige og kulturelle normer for anstændighed”. Det er ikke nyt. Det indebærer bl.a. at reklamer ikke må give udtryk for holdninger, som man i samfundet har lovgivet imod. Det kan for eksempel være diskrimination baseret på alder, køn, race og tro. Det er heller ikke nyt. Det er bare en konsekvens af den gældende lovgivning.
Anstændig og/eller fucking special
Endvidere må reklamer heller ikke være anstødelige i sprogbrug, holdning eller billeder – også vurderet samlet. Det skal naturligvis ses i relation til, om indholdet er specielt opsigtsv&ael ETIK, POLITIK OG FORSØGSKANINERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 02-05-2012 14:39 Ingen penge til forsøgskaniner
For nylig var der en stort opsat artikel i medierne om forsøgspersoner i forbindelse med medicinske forsøg. Den bærende holdning – tilsyneladende støttet af Etisk Råd (alene ideen om at nogle er særlig skikkede til at mene noget etisk på vores vegne!) var, at disse forsøgspersoner ikke måtte honoreres for deres tid ved deltagelse i sådanne forsøg eller for den risiko de uvægerligt løb ved at deltage. Det skulle jo ikke blive en måde, hvorpå de mest trængende ernærede sig. Det ville være socialt skævt. Så hellere påføre personerne en risiko, som de ikke blev honoreret for, således at alle vi andre, der ikke har tænkt os at stille os til rådighed for menneskeheden, kan få et bedre liv.
Tidligere tiders diskussioner om arbejdsmiljø
Muligvis skyldes denne mærkelige tilgang til virkeligheden det tidligere mantra, at man ikke kan betale folk for at løbe en risiko. Det trivedes i arbejdsmiljødiskussionerne i mange år. Og egentlig med god grund. For det skal ikke være meningen at man kan betale sig fra at man ikke gennem arbejdets organisering og udførelse sikrer de ansatte bedst muligt. Den risiko skal ikke kunne honoreres – for så ville bestræbelserne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø være nytt YTRINGSFRIHED – IKKE HOS DBUSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 02-05-2012 13:53 Ingen Twit her
Det har vakt stor opsigt, at DBU har besluttet, at landsholdets spillere ikke må twitte under afholdelsen af Europamesterskaberne i fodbold. Det er måske endnu mere opsigtsvækkende, at det angiveligt er på landstrænerens foranledning, og at DBU mener, at et sådan forbud er indenfor hans kompetence som landstræner. Det er muligvis korrekt i forhold til DBU – således at forstå, at landstræneren ikke behøver at spørge DBU om lov – men er det korrekt i forhold til spillerne?
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Ytringsfrihed anses ellers for at være en af de såkaldt ”umistelige” rettigheder. Herved forstås, at det er en ret man ikke kan tage fra det enkelte menneske – men som dog kan være begrænset på grund af andre, meget vægtige hensyn. Sådanne hensyn kan være andre menneskers integritet, eller det kan være hensynet til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, forebyggelse af uorden eller forbrydelse, beskyttelse af sundhed eller sædelighed, hindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed. For nu at opremse de undtagelser, der er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tunge og vægtige hensyn.
Den demokratiske baggrund
Baggrunden for at give det enkelte menneske ytringsfrih SORT ARBEJDE - SORT LOGIK - SORT HUMOR?Skrevet af Jens Ottosen-Støtt 27-04-2012 12:28 Den almindelige borgers stigende potentiale som kriminel
Så skal vi endnu en gang opleve at kontrol og overvågningsjuntaen i Folketinget slår til med krav om detailstyring af den almindelige danskers hverdag. Denne gang er det sort arbejde man vil til livs – og man vil det ikke med det gode – eller det gennemtænkte for den sags skyld.
Ideen er at bestemme, at alle betalinger over et vist beløb – 10.000 kr. er nævnt – skal foregå over bank således, at der efterlades et tydeligt spor mellem betaler og modtager. På den måde forestiller man sig at man kan komme sort arbejde til livs, fordi man så altid vil kunne spore betalingen til den der har arbejdet sort. Og hvis man ikke følger denne regel som betaler – så skal man hæfte for manglende moms og skat hos modtageren af det betalte beløb.
Nogen skal betale – så hvorfor ikke dig
Det er en fremragende idé set fra en munkesocialismes synsvinkel, at gøre alle ansvarlige for, at nogle ikke opgiver og betaler det de skal. Man koncentrerer sig om, at NOGEN skal betale, i stedet for at gå efter de der snyder. Jeg kan næsten høre det politiske litani blive messet: ”Pengene skal passe og så er det lige meget hvem vi kræver dem fra – de kan jo bare gøre som vi siger. Og nu vi har gang i lovmøllen så kan vi da lige også tag URIMELIGHEDSNÆVN FOR FORBRUGERESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 24-04-2012 14:04 Retsafgifterne skulle op
Gennem mange år var der en udvikling, hvor politikerne hævede retsafgifterne for at behandle sager ved domstolene. Herved skabtes der en ren pengemaskine, når borgerne, virksomheder, stat, kommuner mv. skulle have truffet afgørelser i spørgsmål, hvor der ikke kunne opnås en mindelig løsning.
Rent bortset fra at det fordyrede processen betydeligt, så havde det også den effekt, at en række sager slet ikke kom til afgørelse, fordi omkostningen og risikoen så langt oversteg sagens værdi. Dertil kom at procesformen var meget omstændelig og tidskrævende og nærmest forudsatte advokatbistand.
Forbrugerklagenævnet havde ingen penge men masser af sager
Disse forhold blev til sidst, i den samme politiske optik som havde skabt tilstanden, gjort til et demokratisk problem. Det generelle Forbrugerklagenævn var ved at segne under den sagsmængde der var. Og sagsmængden oversteg langt de ressourcer, som samfundet havde fundet grundlag for at anvende til behandlingen. Derfor var det nærliggende at fostre ideen om, at erhvervslivet skulle sørge for, at der var de nødvendige forbrugernævn – for de forskellige brancher. Erhvervslivet skulle som noget selvfølgeligt påtage sig financieringen af den demokratiske adgang til at få truffet retsafgørelser i de tvister, forbrugerne havde med TELESELSKABERNE VED HVOR DU BOR – OG FÆRDES – OG HVEM DU TALER MED OM NATTENSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 18-04-2012 12:00 Sebastian Gjerdings færden
En journalist ved Dagbladet Information, Sebastian Gjerding, har gravet i reglerne om logning af brugen af mobiltelefoner. Han har bedt sit teleselskab om at få alle de oplysninger de har gemt om ham og kan konstatere, at det er en betydelig mængde informationer der opsamles og gemmes. Det er faktisk muligt at danne sig et ganske godt billede af, hvor man har været på forskellige tidspunkter udover, at man kan se hvem man har talt med, udvekslet sms’er med osv.
Terrorbekæmpelse
Det er sådan, at teleselskaberne er pålagt at gemme alle disse oplysninger i et år af hensyn til efterforskningen af alvorlig kriminalitet. Dette var oprindeligt tænkt som hjælp til efterforskning af terror aktiviteter. Herefter blev det udvidet pg.af bandekriminalitet, organiseret kriminalitet og så videre. Og når nu oplysningerne findes, kan det jo være fristende at bruge dem. Vi har allerede set en tendens hos politikerne til at lempe kravene til udlevering.
Logning alene som regningsdokumentation
Men ønsket om at bekæmpe terror bærer ikke hele skylden for alle disse gemte logningsdata. En hel del af disse oplysninger findes registreret af en helt anden grund. Nemlig det formål, at beregne en korrekt regning til brugerne. Samtidig er det nødvendigt at kunne dokumentere trafikken, hvis en kunde klager over regningen. Uden at gemme data er det ikke m
<
1
2
3
4
5
>
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
|
|
|
|
|
|
