Den almindelige borgers stigende potentiale som kriminel
Så skal vi endnu en gang opleve at kontrol og overvågningsjuntaen i Folketinget slår til med krav om detailstyring af den almindelige danskers hverdag. Denne gang er det sort arbejde man vil til livs – og man vil det ikke med det gode – eller det gennemtænkte for den sags skyld.
Ideen er at bestemme, at alle betalinger over et vist beløb – 10.000 kr. er nævnt – skal foregå over bank således, at der efterlades et tydeligt spor mellem betaler og modtager. På den måde forestiller man sig at man kan komme sort arbejde til livs, fordi man så altid vil kunne spore betalingen til den der har arbejdet sort. Og hvis man ikke følger denne regel som betaler – så skal man hæfte for manglende moms og skat hos modtageren af det betalte beløb.
Nogen skal betale – så hvorfor ikke dig
Det er en fremragende idé set fra en munkesocialismes synsvinkel, at gøre alle ansvarlige for, at nogle ikke opgiver og betaler det de skal. Man koncentrerer sig om, at NOGEN skal betale, i stedet for at gå efter de der snyder. Jeg kan næsten høre det politiske litani blive messet: ”Pengene skal passe og så er det lige meget hvem vi kræver dem fra – de kan jo bare gøre som vi siger. Og nu vi har gang i lovmøllen så kan vi da lige også tage et par bestemmelser mere om adgang til folks privat område uden nogen form for kvalificering eller dommerkendelse – og så gemmer vi den om de demokratiske rettigheder til valgkampen, hvor vi optræder som befolkningens repræsentanter - forsøgsvis og frem for alt - forbigående.”
Stadigt mere krævende at være ærlig
Men hvad siger virkeligheden til sådan en regel? Her må det stå klart, at forslaget alene har effekt der, hvor den ene part er ærlig (ham der betaler) og den anden part (ham der modtager penge) ikke er det. I den situation mener politikerne så, at det skal komme betaleren til skade hvis betalingen ikke er gjort på den korrekte måde.
Enighed om svindel kan være den nemmeste løsning
Men hvad nu hvis begge parter er enige om at ”ingen” faktura er den perfekte løsning? Hvordan vil man så bevise at der foreligger en ydelse – og at der er sket en betaling? Vi kan roligt se bort fra en masse køb i butikker – og køb med garanti og service, hvor det er væsentlig at have kontrol med hvem man køber af – og nye biler og den slags. Der er næppe de store problemer nu og der vil den nye regel ikke have nogen betydning.
Hvem gjorde hvad og af hvor mange omgange
Men så er vi tilbage ved havearbejdet, assistancen til byggeriet, autoreparationen og lignende områder. Her skal man så bevise, at der har været en ydelse og en honorering og imellem hvem, før end man overhovedet kan begynde at gøre nogen ansvarlig for noget. Endvidere skal man kunne godtgøre, at der var tale om et beløb på over 10.000 kr. – og ikke flere adskilte ydelser på under 10.000 kr. osv.. Det hele vil ende med at mennesker føler sig dirigeret og overvåget. En del vil også, uden nogen anden skyld end misforståelse af eller manglende kendskab til reglerne, blive gjort skyldige og hæfte for andres skat og moms. Men til gengæld vil de professionelle bedragere og de forhærdede, der samarbejder om at snyde, overhovedet ikke blive anfægtet af den nye regel.
Han havde/har godt nok humor
Jeg vil anbefale Wessels ” Smeden og Bageren” til skatteministeren og hans kohorte – så kan han se at tanken om at lade nogen undgælde for andre ikke er ny – det nye er, at Wessel digtede det som komik – og det er slet ikke skatteministerens hensigt med sit forslag.
Medmindre altså at vi taler om en særlig skattemæssig treenighed – sort arbejde – sort logik – sort humor?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg