De herreløse milliarder
Så kom der igen en overskrift om elselskabernes pengespild på mærkelige investeringer i forretningsområder, som intet har med deres kerneforretning at gøre, og som de følgelig heller ikke har nogen særlige forudsætninger for at drive med succes. Og det gør de så heller ikke.
5,5 milliarder er også en slags penge – og det er, hvad bredbåndseventyret foreløbig har kostet. Man kan kun gisne om, hvad det havde betydet om disse penge var blevet investeret i noget, der kunne sætte skub i udviklingen af alternativ energiforsyning – det blev de så ikke. De er blevet investeret indenfor kommunikation via bredbånd, der godt nok er meget vigtigt for samfundet. Men hvis man virkelig skal gøre lige den slags fiberinvesteringer rigtig nyttige, så kræver det for det første, at man mangedoblede omfanget af investeringer og for det andet at man er villig til at se enhver investeret krone som sunk cost – tabt og forsvundet.
Så er det spørgsmålet, om der ikke var en bedre og billigere måde at opnå de samme fordele på. Det mente for eksempel en samlet telebranche, da man i sin tid fra elselskabernes side lancerede deres store bredbåndsprojekt. ”De herreløse milliarder” var det udtryk, der fra telesiden blev brugt om projektet. Udviklingen har siden vist at påstanden om, at elselskabernes forretningsplan var håbløst urealistisk og optimistisk, var sand.
Investering langt fra kerneområdet
Ukvalificeret investering i projekter langt fra kerneområdet må ligeledes siges at gælde for tomatavl og handel med hårde hvidevarer og andet, som har afledt elselskabernes fokus fra at levere kosteffektiv elforsyning. I det hele synes der at være en stor, ubegrundet optimisme hos disse selskaber om, at de kan drive hvad som helst for brugernes penge. Det finder man åbenbart mere interessant og relevant fra elselskabernes side, end at koncentrere sig om at levere billig strøm. Og skulle fejlinvesteringerne ikke spise nok af kapitalen, så kan man da heldigvis bygge et nyt flot hovedsæde. ”De herreløse milliarder” er der jo ingen der bekymrer sig om.
Så det kan kun bifaldes, at man fra politisk side nu har fået øjnene op for det enorme samfundsspild, som elforsyningen i dette land har været eksponent for. Det kan kun bifaldes, at man vil sætte politisk pres på at få reduceret de unødvendige omkostninger og ansvarsløst pengeforbrug i den sektor. Det er lidt sent – men fred med det, hvis man nu virkelig mener det.
Plads til flere afgifter
Og der kan man så til gengæld komme i tvivl. For det synes som om at samme forudsætningsløse amatørisme, som har præget tomater og bredbånd, også præger de politiske visioner om, hvad det så er at elsektoren skal bidrage med. Det er som de ledende politikere på området nærmest får tårer i øjnene og tudser i halsen, når der tales om mulighederne indenfor el-biler og vindmøller. Samtidig findes der altid en ”god” klimamæssig (og statsfinansiel) grund til at lægge lidt flere afgifter på forbruget. Så hvor er det lige at hensynet til billig strøm til forbrugere og virksomheder ellers har spillet nogen som helst politisk rolle i Danmark?
Har vi igen en af disse politiske hulheder, hvor man går stærkt ind for noget i den ene sammenhæng og i den anden sammenhæng ihærdigt arbejder for det stik modsatte. Det er fint nok, at man kritiserer elbranchen for hovedløse investeringer og vil have den slags omkostninger ud af regnestykket. Men det virker lidt dobbeltmoralsk, hvis man herefter som politiker selv har et ønske om i stedet at forhindre den billigere forbrugerforsyning med øget beskatning. Fordi så er det bare et spørgsmål om, hvem der bestemmer hvilke uvedkommende formål, der skal finansieres – og ikke hvorvidt vi skal belaste energiforsyningen med uvedkommende omkostninger.
Politikerne banede vejen
Elselskabernes bredbåndssatsning var aldrig blevet til noget, hvis man ikke politisk havde skabt de herreløse milliarder ved at frigive disse og acceptere at elselskaberne kunne bruge løs af dem på en helt igennem usund forretningside. Hvis man fra politisk side virkelig ville have tjent forbrugernes interesser, så kunne man så let som ingenting have lovgivet imod det.
Politisk sanktionerede man, at brugernes penge blev kanaliseret over til nogle selskaber, der ikke skulle stå til ansvar for, hvordan man brugte pengene. Det er derfor man nu politisk vil skabe det ansvar, som man undlod at sikre, da man skabte de herreløse milliarder. Måske ville man gerne tjene forbrugerne. Måske troede man, at man gjorde det. Måske var det ikke viljen, men forstanden der ikke slog til. Jeg ved ikke, hvad der er det mest triste…
Men det, der er sket, er alene en konsekvens af den politiske styring af energiområdet under overskriften – forkert – for lidt - for sent.
Kommentarer
- #1
Hanne 21-05-2012 09:05 I dagens avis nævnes, at statsafgiften på el andrager 56%. Det skulle vel kunne anspore enhver til at stoppe fyring med det træ der er fældet i haven og skrue op for el-radiatorerne.
1