"Det reelle problem er, at der er for få IP-adresser i denne verden. Det betyder, at vi må lade kunder være fælles om de samme IP-adresser. Ikke mindst på mobilt bredbånd har vi en vækst i behovet for IP-adresser, så vi må lade flere kunder bruge samme IP-adresse. Der kan være op til 1000 kunder, som arbejder på den samme IP-adresse samtidig," forklarer Jens Ottesen-Støtt, juridisk chef for Telia.
Telia kan godt finde identiteten frem på en person, når politiet henvender sig. Da kræver det en dommerkendelse, hvor Telia går ind og kigger eksempelvis på tidspunkt, hvilket portnummer, der er brugt i routeren og andre detaljer. Telia mener dog ikke, at de vil kunne få lov til at hente samme oplysninger frem til rettighedshaverne.
"Det har vi kun hjemmel til at bruge, når politiet spørger, og så snakker vi grov kriminalitet og terror," siger Jens Ottesen-Støtt.
Telias juridiske chef mener ikke, at Folketinget blot ville kunne lave en lov, som pålægger Telia at bruge de loggede oplysninger til at finde identiten på formodede fildelere. Efter Telias opfattelse ville det være i strid med EU-retten og logningsbekendtgørelsen, fordi den kun har til formål at jagte hårdkogte kriminelle og terrorister.
"Logningsdirektivet siger, at man til brug for terrorbekæmpelse må gemme noget mere, men med ophavsret er der ikke hjemmel i EU-retten til at gemme oplysninger," mener Jens Ottesen-Støtt.
Kunne rettighedshaverne ikke blot komme med en IP-adresse og et tidspunkt?
"Jo, og så kan vi se 200 forskellige personer. Det kan vi sagtens stå med. Halvtreds, to hundrede, halvanden hundrede. Det er maskinelt. Det er ikke noget, vi overvåger," siger Jens Ottesen-Støtt.
Men brevmodellen har længe været på tale. Hvorfor har I ikke sagt det før, at der var komplikationer?
"De begyndte at snakke om brevmodellen for to år siden. Verden flyttede sig, mens vi snakkede," siger Jens Ottesen-Støtt.
Ifølge Jens Ottesen-Støtt vil problemet kunne fordufte, når den kommende IP-standard IPv6 bliver bredt udbredt, men der kan gå flere år, før det sker.
Er det ikke samme situation, om det er brevmodel eller en sag i fogedretten, hvor I efter jeres syn ikke må udlevere oplysninger, der er gemt med henblik på terrorbekæmpelse og grov kriminalitet?
"I princippet, ja," siger Jens Ottesen-Støtt.
Det er dog aldrig blevet afprøvet ved en domstol, om Telia må bruge de loggede oplysninger til at udlevere identiter med henblik på at beskytte ophavsret. Indtil videre har mobilt bredbånd været præget af små båndbredder, der er uegnede til at hente store filer med.
"Vi har ikke haft den problemstilling," forklarer Jens Ottesen-Støtt.