|
|
|
|
|
|
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
ETIK, POLITIK OG FORSØGSKANINERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 02-05-2012 14:39 Ingen penge til forsøgskaniner
For nylig var der en stort opsat artikel i medierne om forsøgspersoner i forbindelse med medicinske forsøg. Den bærende holdning – tilsyneladende støttet af Etisk Råd (alene ideen om at nogle er særlig skikkede til at mene noget etisk på vores vegne!) var, at disse forsøgspersoner ikke måtte honoreres for deres tid ved deltagelse i sådanne forsøg eller for den risiko de uvægerligt løb ved at deltage. Det skulle jo ikke blive en måde, hvorpå de mest trængende ernærede sig. Det ville være socialt skævt. Så hellere påføre personerne en risiko, som de ikke blev honoreret for, således at alle vi andre, der ikke har tænkt os at stille os til rådighed for menneskeheden, kan få et bedre liv.
Tidligere tiders diskussioner om arbejdsmiljø
Muligvis skyldes denne mærkelige tilgang til virkeligheden det tidligere mantra, at man ikke kan betale folk for at løbe en risiko. Det trivedes i arbejdsmiljødiskussionerne i mange år. Og egentlig med god grund. For det skal ikke være meningen at man kan betale sig fra at man ikke gennem arbejdets organisering og udførelse sikrer de ansatte bedst muligt. Den risiko skal ikke kunne honoreres – for så ville bestræbelserne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø være nytt YTRINGSFRIHED – IKKE HOS DBUSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 02-05-2012 13:53 Ingen Twit her
Det har vakt stor opsigt, at DBU har besluttet, at landsholdets spillere ikke må twitte under afholdelsen af Europamesterskaberne i fodbold. Det er måske endnu mere opsigtsvækkende, at det angiveligt er på landstrænerens foranledning, og at DBU mener, at et sådan forbud er indenfor hans kompetence som landstræner. Det er muligvis korrekt i forhold til DBU – således at forstå, at landstræneren ikke behøver at spørge DBU om lov – men er det korrekt i forhold til spillerne?
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Ytringsfrihed anses ellers for at være en af de såkaldt ”umistelige” rettigheder. Herved forstås, at det er en ret man ikke kan tage fra det enkelte menneske – men som dog kan være begrænset på grund af andre, meget vægtige hensyn. Sådanne hensyn kan være andre menneskers integritet, eller det kan være hensynet til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, forebyggelse af uorden eller forbrydelse, beskyttelse af sundhed eller sædelighed, hindre udspredelse af fortrolige oplysninger eller sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed. For nu at opremse de undtagelser, der er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tunge og vægtige hensyn.
Den demokratiske baggrund
Baggrunden for at give det enkelte menneske ytringsfrih SORT ARBEJDE - SORT LOGIK - SORT HUMOR?Skrevet af Jens Ottosen-Støtt 27-04-2012 12:28 Den almindelige borgers stigende potentiale som kriminel
Så skal vi endnu en gang opleve at kontrol og overvågningsjuntaen i Folketinget slår til med krav om detailstyring af den almindelige danskers hverdag. Denne gang er det sort arbejde man vil til livs – og man vil det ikke med det gode – eller det gennemtænkte for den sags skyld.
Ideen er at bestemme, at alle betalinger over et vist beløb – 10.000 kr. er nævnt – skal foregå over bank således, at der efterlades et tydeligt spor mellem betaler og modtager. På den måde forestiller man sig at man kan komme sort arbejde til livs, fordi man så altid vil kunne spore betalingen til den der har arbejdet sort. Og hvis man ikke følger denne regel som betaler – så skal man hæfte for manglende moms og skat hos modtageren af det betalte beløb.
Nogen skal betale – så hvorfor ikke dig
Det er en fremragende idé set fra en munkesocialismes synsvinkel, at gøre alle ansvarlige for, at nogle ikke opgiver og betaler det de skal. Man koncentrerer sig om, at NOGEN skal betale, i stedet for at gå efter de der snyder. Jeg kan næsten høre det politiske litani blive messet: ”Pengene skal passe og så er det lige meget hvem vi kræver dem fra – de kan jo bare gøre som vi siger. Og nu vi har gang i lovmøllen så kan vi da lige også tag TELESELSKABERNE VED HVOR DU BOR – OG FÆRDES – OG HVEM DU TALER MED OM NATTENSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 18-04-2012 12:00 Sebastian Gjerdings færden
En journalist ved Dagbladet Information, Sebastian Gjerding, har gravet i reglerne om logning af brugen af mobiltelefoner. Han har bedt sit teleselskab om at få alle de oplysninger de har gemt om ham og kan konstatere, at det er en betydelig mængde informationer der opsamles og gemmes. Det er faktisk muligt at danne sig et ganske godt billede af, hvor man har været på forskellige tidspunkter udover, at man kan se hvem man har talt med, udvekslet sms’er med osv.
Terrorbekæmpelse
Det er sådan, at teleselskaberne er pålagt at gemme alle disse oplysninger i et år af hensyn til efterforskningen af alvorlig kriminalitet. Dette var oprindeligt tænkt som hjælp til efterforskning af terror aktiviteter. Herefter blev det udvidet pg.af bandekriminalitet, organiseret kriminalitet og så videre. Og når nu oplysningerne findes, kan det jo være fristende at bruge dem. Vi har allerede set en tendens hos politikerne til at lempe kravene til udlevering.
Logning alene som regningsdokumentation
Men ønsket om at bekæmpe terror bærer ikke hele skylden for alle disse gemte logningsdata. En hel del af disse oplysninger findes registreret af en helt anden grund. Nemlig det formål, at beregne en korrekt regning til brugerne. Samtidig er det nødvendigt at kunne dokumentere trafikken, hvis en kunde klager over regningen. Uden at gemme data er det ikke m DEN HÅBLØSE SKATSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 17-04-2012 12:00 Løgn, infam løgn og så statistik
En nu afdød professor i økonomi tillægges udtalelsen at der findes ”løgn, infam løgn og så statistik”. Winston Churchill angives at have udtalt, at han ikke havde tillid til nogen statistik som han ikke selv havde manipuleret og så er der klassikeren om politikeren der brugte statistik som en fulderik bruger en lygtepæl – mere for at holde sig oppe end for at blive oplyst.
Mange store virksomheder bedrager – ifølge statistikken
Disse tanker fløj igennem mit hoved da jeg for gud ved hvilken gang igen så disse politiske udtalelser om, at statistikken viste at en masse store virksomheder slet ikke betalte skat eller betalte meget lidt i forhold til deres omsætning. Og det skal nok være rigtigt. Men det nærliggende spørgsmål om, hvorvidt disse store virksomheder så også havde haft et tilsvarende stort overskud, som de unddrog sig at betalte skat af, ja det svar udebliver altid. Den statistik mangler lidt.
De spørgsmål der ikke bliver stillet
Der findes andre muligheder end forsøg på unddragelse. Det er f.eks. tænkeligt, at der måske ikke er tjent nogen penge, altså at der ikke er noget reelt overskud at beskatte. Det kunne måske godt, efter en flerårig finanskrise, have betydning at få den lille detalje med. Det forekommer da MERE STRAF - LIGEGYLDIGT HVAD - MONOPOLERSkrevet af jens Ottosen-Støtt 12-04-2012 11:26
Den objektive virkning af straf
Der var engang i det sidste århundrede, hvor der førtes en rimelig kvalificeret diskussion om straf og dens præventive virkning – individuelt og generelt. Der var ikke ganske enighed og det er der ikke noget at sige til. Det er formentlig ikke muligt at finde frem til noget objektivt sandt svar på om straf virker, for det kommer an på hvad man lægger vægt på. Vil man statuere et eksempel, således at andre holder sig på måtten – eller vil man korrekse lovbryderen således at han (hen?) fremover holder sig på måtten eller vil man påføre en lidelse der står i mål til den lidelse han( hen?) har påført andre?
Han, hun og HEN
Jeg bruger den moderne form for intetkøn om personer hvor han og hun bliver til hen – det er mere for ikke at blive straffet for at diskriminere end fordi jeg synes, at sproget bliver bedre og mere logisk af den slags subjektive værdipolitiske knæfald.
Følelser og formål med straf
Det forrygende er, at man i en debat om straf slet ikke behøver at gøre sig klart hvad formålet med straffen er. Man kan nøjes med at føle og synes og det er jo i grunden så dejligt uforpligtende – og løsrevet fra hensynet til offeret og til kravet om at straf skal respektere menneskets værdi.
Lige siden vi har haft e DUMMEBØDER - FRA BANDER TIL SPORTSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 09-04-2012 22:05 Bandemiljøets selvjustits
Fænomenet dummebøder har fået en opblomstring i forbindelse med en række ubehagelige historier om bandekriminalitet og bandemedlemmers særlige justits overfor de svagere. En justits der idømmer bøder – gerne af en betragtelig størrelse på et grundlag som ikke er i overensstemmelse med de principper vores retssamfund bygger på.
Der er tale om bøder, der størrelsesmæssigt er ude af proportion med forseelsen – og der behøver egentlig ikke at være en forseelse i gængs forstand – bare en adfærd som bødegiveren ikke kan lide eller som man har lyst til at styre. Der er ingen særlige regler for skyld eller forsæt eller formildende omstændigheder. Og så er der heller ingen garanti for, at det lige behandles lige – vilkårlighed og forskelsbehandling er en del af konceptet hvor indsigelser og forsøg på at anke, anses som obstruktion og kritik af bødegiveren.
Historisk vilkårlighed
Sådan vilkårlighed hører begrebsmæssigt hjemme i et anden tid og en anden samfundsform end den vi bekender os til i dag. Men den findes altså stadigvæk som subkultur. Man kan stadig straffe for overtrædelse af regler som en enkelt person sætter, bare fordi han kan og fordi der ikke er de muligheder og den sikkerhed i ”r KONSULENTRAPPORTER – FANDENS BIBELSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 60 Kommentarer 29-03-2012 09:11 Rapporters væsen
Så har vi igen set en rapport, denne gang udarbejdet på foranledning af virksomhedsledelsen hos DONG, hvorefter den er ophøjet til den højeste videnskab eller nedgraderet til den argeste vildledning – alt efter temperament og egen involvering. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, for det illustrerer klart, hvad der er en sådan rapports egentlige væsen. Den er nemlig i vid udstrækning et valg af synspunkter afvejet ud fra forfatterens/forfatternes tilvalgte og definerede værdinormer. Så en konsulentrapport om ledelsesforholdene i en virksomhed vil være et spejl af, hvilken konsulent man har valgt, hvilken tilgang denne har haft, og hvilket formål man har defineret.
Personlighedstest og virkeligheden
Det er med konsulentrapporter som med personlighedstest – man bliver grumme snydt af virkeligheden, hvis man tror, at det de fortæller hele sandheden eller bare den væsentligste del af den – men de kan være rigtig gode som udgangspunkt for en diskussion og en afklaring eller som oplæg til kreativ proces, en forandring eller en satsning.
Konsulentrapporters konklusionsgrundlag
Men tager man en tilfældig konsulentrapport og tillægger den en umiddelbar sandhedsværdi – så viser man skidt for megen ære. Der er bestillingsarbejder imellem, hvor resultatet er givet, l POLITIKERENS INDRE PIRATFISK I KONFLIKT MED VILJEN TIL AT BEKÆMPE REGELJUNGLENSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 21-03-2012 10:01 Forårsrengøring
En stadig tilbagevendende begivenhed for danske politikere er et erklæret mål om at at rydde op i de alt for mange regler. Det skal være lettere at være dansker og bureaukratiet skal bekæmpes. Ja, der synes ingen ende på af den gode vilje når det gælder ord.
Lovgivning bliver mere internationalt orienteret
I praktisk handling er det imidlertid ikke en reform bevægelse der efterlader sig bemærkelsesværdigt synlige spor. Det kan skyldes mange ting – samfundet bliver til stadighed en mere kompliceret organisme og forsøgene på harmonisering i EU sammenhæng trækker i retning af øget regulering – også regulering i detaljer, som man tidligere undlod at beskrive fordi det var ikke nødvendigt eller fordi man havde en forestilling om, at det fulgte af sund fornuft. Men sund fornuft er ikke længere så afgørende. En internationalt orienteret lovgivnings tradition trænger sig på. Den er med udtalt hang til en meget ordrig regulering i de mindste detaljer.
Lovmæssigt krav på telefoni men ikke på vand
Det er for eksempel interessant, at der – som led i EU reguleringen af telemarkedet – er fastsat regler om forsyningspligt af taletelefoni. Dvs. at alle har et lovkrav på at få adgang til dette fra sin bopæ SPORTSORGANISATIONERNES SELVTÆGT - REGLER MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT OG ØKONOMISK KONSEKVENSSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 14-03-2012 12:00 Almen økonomisk lovgivning
Det er karakteristisk for vort samfund, at det lovmæssige grundlag for menneskers økonomiske adfærd er stærkt reguleret og at der er etableret et domstolssystem, der kan tage sig af at løse konflikter om reglernes forståelse, anvendelse og overholdelse.
Det gælder for de rettigheder man som lønmodtager har – selv om man indenfor overenskomstområderne har en lang tradition for egne konfliktløsningsmodeller, dels gennem voldgifter og dels gennem Arbejdsretten. Det gælder for forholdet mellem forbrugere og erhvervsdrivende og mellem erhvervsdrivende indbyrdes. I hvert fald inden for landets grænser. Der er endvidere udvikling i gang, der går imod beskyttelse af lønmodtager- og forbrugerrettigheder på EU-plan.
Sports- og idrætsverdens manglende økonomiske lovgivning
Men i sportens verden er forholdene knap så entydige. Der er her en stor og stærk tradition for selvjustits. Der er tale om særlige tiltag der baserer sig på, at idrætsorganisationerne selv laver reglerne og selv tolker og bestemmer hvordan de skal forstås, og også helst selv træffer de nødvendige retsafgørelser ved tvistigheder. Dette gælder også på et område, hvor samfundet i øvrigt engagerer sig stærkt – nemlig ved brugen af doping. Her er selve vurdering <
1
2
3
>
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
|
|
|
|
|
|
