Dansk   English       Bookmark and Share    
 
Nedenfor vises uddrag af artikel fra Berlingske. Læs hele artiklen her.
 
Skattereform aldersdiskriminerer
 
Den offentliggjorte ny skattereform afslører beskatningsmæssig forskel på, om folk tjener deres løn som 64-årig eller som 65-årig. Dette er i modstrid med EU's charter for grundlæggende rettigheder.


Af Jens Ottosen-Støtt, advokat, d. 4. juni 2012, 06:00


En gennemgang af den offentliggjorte beskrivelse af den såkaldte skattereform viser, at det stadig er et af de største problemer for den til enhver tid siddende regering, at finde finansieringen af dens politiske ambitioner uden for sine egne vælgeres kreds. Man er så at sige ved at løbe tør for muligheder med hensyn til at lade andre betale.


64 eller  65 år er ikke næsten det samme...

Problemet her er nemlig, at man reelt gør beskatningsmæssig forskel på, om folk tjener deres løn som 64-årig eller som 65-årig. Hvis man i begge tilfælde tjener 500.000 kr. - og der ikke er nogen folkepension involveret - så vil den 65-årige skulle betale topskat efter de gamle regler - og den 64-årige vil efter regeringens eget udsagn slippe for at betale topskat. Og alt sammen bestemt af alderen.


Grundlæggende rettigheder i EU

Det må her være på sin plads at erindre vores regering om, at den faktisk er regering for et land, der er medlem af EU - og at Den europæiske Union har et charter om grundlæggende rettigheder. I Artikel 21 fastslås det, at der ikke må finde forskelsbehandling sted på grund af alder. Har regeringen mon overset denne lille detalje, da man lavede forslaget - eller mener man, at man kan sætte sig ud over den klare ordlyd i bestemmelsen og fuldt ud forsvare aldersdiskrimination? I så fald må man sige, at der så sandelig er sket en fornyelse af regeringens politiske visioner om menneskerettigheder. Og mon ikke vi skulle være nogle arbejdsduelige pensionister, der har tid og kræfter til at forfølge det spørgsmål?
Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk