Dansk   English       Bookmark and Share    
 

Nedenfor vises uddrag af artikel fra Jyllands-Posten. Læs hele artiklen her

Bøvlet TDC-manøvre vækker harme

TDC dropper forvalgskoder, så teleabonnenter hos andre operatører end TDC skal taste 4 cifre ekstra.


Af Kirstine Kloster Andersen, COMPUTERWORLD. d. 03.05.2012

Konkurrenterne raser over TDC.

Trods stor utilfredshed  fra flere sider, valgte TDC tirsdag, at droppe forvalgskoder, der giver nem mulighed for fast operatørvalg. Det betyder, at fastnetkunder, der har valgt andre operatører end TDC, fremover er nødt til at taste 4 cifre foran nummeret, hver gang de ringer op. Gør de ikke det, får TDC automatisk krav på pengene for samtalen og ikke den valgte operatør.

TDC's får i den anledning hård kritik fra konkurrenterne Telia og Telenor, der har anket sagen til Teleklagenævnet, efter Erhvervsstyrelsen erklærede TDC's nye procedure for lovlig. "Vi har den dårligste konkurrencesituation i Europa, og det har Erhvervsstyrelsen nu forstærket," lyder det tørt konstaterende fra Telias juridiske rådgiver, Jens Ottosen-Støtt, med henvisning til TDCs dominans på fastnetområdet.


Bøvlet for kunderne

Både hos Telia og Telenor mener man, at det at trække kunderne tilbage kræver, at kunderne selv gør en aktiv indsats for at skifte. "Kundernes reaktion kommer først om en måned, når de modtager en regning, de ikke fatter, hvad indeholder. For kunderne er det meget bøvlet," lyder det fra Jens Ottosen-Støtt, som tilføjer, at omfanget af kunder, der bliver berørt, aldrig er blevet klarlagt. "Vi har henvendt os til de kunder, vi kender til, men vi har jo også en stor forretning, hvor vi sælger trafik til andre operatører. Hvor mange kunder, de har, ved vi jo ikke."

Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk