’De ville have os til at være gratis betjente’
Teleselskaberne spiller en helt central rolle, når danske borgere skal overvåges. Den trafik, der foregår i selskabernes netværk, er af stor værdi for politi, efterretningstjenester eller skattemyndigheder i den løbende efterforskning.
Af Sebastian Gjerding, Peter Andersen, d. 19. april 2012
Vi overvåger overvågerne
Da logningsbekendtgørelsen blev forhandlet i 2006, var embedsmændene i højere grad inspireret af amerikanske film end den danske virkelighed, mener Jens Ottosen-Støtt, der deltog i 2006 i forhandlingerne som formand for Telekommunikationsindustrien.
Teleselskaberne spiller en central rolle ved overvågning
»De ville have os til at være gratis politibetjente,« siger Jens Ottosen-Støtt, advokat i Støtt & Ret og tidligere juridisk chef i Telia.
"De praktiske forhold handlede om det katalog, som en gruppe højtstående embedsmænd havde sat sig ned og tegnet efter at have set amerikanske film. De ville så vide om det var noget, der rent faktisk kunne lade sig gøre." forklarer Jens Ottosen-Støtt om forløbet.
"I embedsmændenes oplæg var der en opfattelse af, at man altid ville kunne se, hvor en mobiltelefon befandt sig, også selv om den ikke var tændt. Det er rigtigt, at der findes nogle steder i verden, hvor det kan lade sig gøre, men det er altså ikke en del af den europæiske mobiltelefoni," siger han.
»Man havde også en forestilling om, at man skulle kunne lukke helt ned for kommunikationen i særlige områder eller foretage masseaflytninger af alle i et vist geografisk område f.eks. i forbindelse med trusler på Nørreport Station. Det var ganske vidtgående indgreb, man ville lave, som ville ramme utroligt mange mennesker,« siger Jens Ottosen-Støtt.
Ikke rimeligt
Ifølge Jens Ottosen-Støtt ville man i Telekommunikationsindustrien gerne være myndighederne behjælpelige med oplysninger der allerede fandtes. Men embedsmændene ville have mere end det.
»Vores indgangsvinkel var, at hvis politiet gerne ville have vores bistand, så ville vi gerne give bistanden i forbindelse med konkrete opgaver. Men det med at skulle opsamle og gemme oplysninger om alle Danmarks fem millioner indbyggere, som vi ikke havde noget at bruge til, syntes vi, var et for voldsomt overgreb, når den eneste grund til, at vi skulle opsamle det, var, at politiet muligvis kunne få brug for det. Det forekom ikke proportionalt i vores øjne,« siger Jens Ottosen-Støtt, der dog ikke følte, at hans juridiske indvendinger blev særligt godt modtaget.
