Dansk   English       Bookmark and Share    
 

IKRAFTTRÆDEN

 
Kapitel 25
 

Ikrafttræden

§ 372. 8) Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren bemyndiges samtidig til at ophæve lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 649 af 15. juni 2006 med senere ændringer, samt lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 15. juni 2006 med senere ændringer. Ministeren kan herunder fastsætte regler, der fraviger de af lovens bestemmelser, som forudsætter tilpasninger af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, for så vidt angår registrering og offentliggørelse, indtil de nødvendige tilpasninger af it-systemet er afsluttet.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om særlige overgangsordninger for de selskaber, herunder berørte medarbejdere, der er omfattet af loven, og selskabsorganer samt disses opgaver.

§ 373. Anmeldelser i henhold til aktieselskabsloven eller anpartsselskabsloven, der er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden denne lovs ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov, samt registrerede oplysninger, herunder vedtægter og bemyndigelser til selskabets ledelse, meddelte tilladelser, godkendelser m.v., har fortsat gyldighed, indtil de ændres, tilbagekaldes, udløber eller ophæves i medfør af bestemmelserne i denne lov.

§ 374. Økonomi- og erhvervsministeren evaluerer hele eller dele af selskabsloven 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4.

§ 375. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 159 af 16. februar 2010 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden m.v.:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1 gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. (Udeladt).


Lov nr. 718 af 25. juni 2010 indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:

§ 55

Stk. 1. 9) Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 56

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. (Udeladt).

Stk. 3. Lovens §§ 6-10, 14, 15, 18, 20, 21, 24, 25, 27, 28, 31, 33 og 54 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 720 af 25. juni 2010 indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:

§ 3

Stk. 1. (Udeladt).

Stk. 2. 10) Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne i § 2 træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan herunder fastsætte regler, der fraviger de bestemmelser i § 2, som forudsætter tilpasning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, for så vidt angår registrering og offentliggørelse, indtil de nødvendige tilpasninger af it-systemet er afsluttet.

§ 4

 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 1557 af 21. december 2010 indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:

§ 4

Stk. 1. 11) Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler, der fraviger de bestemmelser i loven, der angår registrering og offentliggørelse, og som forudsætter tilpasning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, indtil de nødvendige tilpasninger af it-systemet er afsluttet.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 11. april 2011

Brian Mikkelsen

/ Betina Hagerup

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1968/151/EØF af 9. marts 1968, for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer, EF-Tidende 1968, nr. L 065, side 8, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003, EF-Tidende 2003, nr. L 221, side 13, dele af Rådets direktiv 1977/91/EØF af 13. december 1976, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelsen af og ændringer i dets kapital, EF-Tidende 1977, nr. L 26, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/68/EF af 6. september 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 264, side 32, dele af Rådets direktiv 1978/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer, EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, EF-Tidende 2003, nr. L 178, side 16, dele af Rådets direktiv 1978/855/EØF af 9. oktober 1978 om fusioner af aktieselskaber, EF-Tidende 1978, nr. L 295, side 36, dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om spaltning af aktieselskaber, EF-Tidende 1982, nr. L 378, side 47, dele af Rådets direktiv 1983/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber, EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, EF-Tidende 2003, nr. L 178, side 16, dele af Rådets direktiv 1984/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber, EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, dele af Rådets direktiv 1988/627/EØF af 12. december 1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab, EF-Tidende 1988, nr. L 348, side 62, dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler, EF-Tidende 1989, nr. L 395, side 36, dele af Rådets direktiv 1989/667/EØF af 21. december 1989 på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, EF-Tidende 1989, nr. L 395, side 40, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005, EU-Tidende 2005, nr. L 310, side 1, om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 EU-Tidende 2007, nr. L 184, side 17, om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 300, side 48, om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 259, side 14, om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv 2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger.

2) § 5, nr. 9, er ikke trådt i kraft.

3) § 50, stk. 2, er ikke trådt i kraft.

4) § 51, stk. 4 og 5, er ikke trådt i kraft. I stedet finder den midlertidige bestemmelse i § 7 i bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 anvendelse. Bestemmelsen lyder således: »§ 7. I vedtægterne kan det bestemmes, at ejerbogen efter selskabslovens § 50, stk. 1, skal være tilgængelig for kapitalejerne, herunder elektronisk, udover at være tilgængelig for offentlige myndigheder og de personer, som er nævnt i selskabslovens § 51, stk. 1-3. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring. Stk. 2. Er ejerbogen tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 1 og selskabslovens § 51, stk. 1-3, ved at give de berettigede adgang til den elektroniske ejerbog. Stk. 3. I anpartsselskaber skal ejerbogen være tilgængelig for enhver anpartshaver, jf. selskabslovens § 51, stk. 6. Ejerbogen er ikke offentlig tilgængelig, medmindre vedtægterne bestemmer andet, eller anpartskapitalen er 500.000 kr. eller mere.«

5) Se note 4.

6) § 58 er ikke trådt i kraft. I stedet finder den midlertidige bestemmelse i § 8 i bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 anvendelse. Bestemmelsen lyder således: »§ 8. Et aktieselskab skal føre en særlig fortegnelse over meddelelser om visse kapitalejeres kapitalposter, som selskabet modtager efter selskabslovens §§ 55 og 56. Meddelelserne skal hurtigst muligt indføres i fortegnelsen. Fortegnelsen udgør en bestanddel af selskabets ejerbog, men kan placeres uden for ejerbogen i en særlig fortegnelse uanset selskabslovens § 56, stk. 1, 2. pkt. Stk. 2. Fortegnelsen efter stk. 1 skal på selskabets hovedkontor være tilgængelig for offentlige myndigheder, kapitalejere, bestyrelsesmedlemmer eller medlemmer af tilsynsrådet samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet efter selskabslovens kapitel 8 eller medlemmer til at repræsentere medarbejderne i administrationsorganet eller tilsynsorganet efter de regler, som gælder for SE-selskaber, for så vidt angår medarbejderindflydelse. Enhver kan skriftligt bestille udskrift mod betaling af et eventuelt gebyr til dækning af udskriftens fremstilling og forsendelse. Stk. 3. Er fortegnelsen efter stk. 1 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 2 ved at give adgang til denne fortegnelse.«

7) § 58 er ikke trådt i kraft. I stedet finder den midlertidige bestemmelse i § 8 i bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 anvendelse som omtalt i note 6. Overtrædelse af den pågældende bestemmelse straffes med bøde, jf. § 52 i bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010.

8) Økonomi- og erhvervsministeren har udstedt følgende bekendtgørelser om ikrafttræden af selskabsloven: Bekendtgørelse nr. 172 af 22. februar 2010 om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), som ændret ved bekendtgørelse nr. 142 af 22. februar 2011, og bekendtgørelse nr. 135 af 22. februar 2011 om delvis ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), ikrafttræden af § 2 i lov om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven og ikrafttræden af lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven).

9) Lov nr. 718 af 25. juni 2010 er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 208 af 15. marts 2011 om ikrafttræden af lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.).

10) Lov nr. 720 af 25. juni 2010 er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 135 af 22. februar 2011. Se note 8.

11) Lov nr. 1557 af 21. december 2010 er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 135 af 22. februar 2011. Se note 8.


Tilbage til SELSKABSRET

Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk