|
|
|
|
|
|
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
DEN HÅBLØSE SKATSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 17-04-2012 12:00 Løgn, infam løgn og så statistik
En nu afdød professor i økonomi tillægges udtalelsen at der findes ”løgn, infam løgn og så statistik”. Winston Churchill angives at have udtalt, at han ikke havde tillid til nogen statistik som han ikke selv havde manipuleret og så er der klassikeren om politikeren der brugte statistik som en fulderik bruger en lygtepæl – mere for at holde sig oppe end for at blive oplyst.
Mange store virksomheder bedrager – ifølge statistikken
Disse tanker fløj igennem mit hoved da jeg for gud ved hvilken gang igen så disse politiske udtalelser om, at statistikken viste at en masse store virksomheder slet ikke betalte skat eller betalte meget lidt i forhold til deres omsætning. Og det skal nok være rigtigt. Men det nærliggende spørgsmål om, hvorvidt disse store virksomheder så også havde haft et tilsvarende stort overskud, som de unddrog sig at betalte skat af, ja det svar udebliver altid. Den statistik mangler lidt.
De spørgsmål der ikke bliver stillet
Der findes andre muligheder end forsøg på unddragelse. Det er f.eks. tænkeligt, at der måske ikke er tjent nogen penge, altså at der ikke er noget reelt overskud at beskatte. Det kunne måske godt, efter en flerårig finanskrise, have betydning at få den lille detalje med. Det forekommer da BUZZZZZ – DET SUMMER AF IDÉER OG KREATIVITET, MENS MANNA REGNER NED OVER FOLKET…Skrevet af Jens Ottosen-Støtt 15-04-2012 14:40 Danskere - de bedste, dygtigste og første
Imellem højstemte erklæringer om, at vi i Danmark skal være de bedste og de dygtigste og i første række mm, så trives også forestillingen om, at vi slet ikke skal producere for det kan vi åbenbart ikke særligt konkurrencedygtigt. Men det skal ikke forhindre os i at være de, der føder de ny ideer og forbløffer verden med vores kreativitet. Ja netop vores idérigdom og vores kreativitet er det råstof, som vi skal sikre vores fremtidige velstand med og ikke fordum tiders produktions- og industrisamfund.
Der hersker en bizar blanding af mindreværdskompleks (vi kan ikke producere i Danmark) og storhedsvanvid (vi er helt enestående kreative - også set på verdensplan). Den forestilling har en del fortalere - heriblandt en Ulla Tofte, der betegner sig selv som historiker. Hun fører sig frem i Berlingske, den 12. april med synspunkter på et område, hvor ordene i sig selv afslører graden af indsigt.
Hun harcelerer over, at Danfoss koncernens chef siger at ”vi ikke kan sælge noget der er inde i vores hoveder”. Buzzzzz er hendes kommentar, og man aner hendes pegefinger køre i cirkelbevægelser ud for tindingen.
Danfoss – en stjernevirksomhed
Nu er lige Danfoss et fornemt eksempel på, at netop idé og innovation har været i højsædet i MERE STRAF - LIGEGYLDIGT HVAD - MONOPOLERSkrevet af jens Ottosen-Støtt 12-04-2012 11:26
Den objektive virkning af straf
Der var engang i det sidste århundrede, hvor der førtes en rimelig kvalificeret diskussion om straf og dens præventive virkning – individuelt og generelt. Der var ikke ganske enighed og det er der ikke noget at sige til. Det er formentlig ikke muligt at finde frem til noget objektivt sandt svar på om straf virker, for det kommer an på hvad man lægger vægt på. Vil man statuere et eksempel, således at andre holder sig på måtten – eller vil man korrekse lovbryderen således at han (hen?) fremover holder sig på måtten eller vil man påføre en lidelse der står i mål til den lidelse han( hen?) har påført andre?
Han, hun og HEN
Jeg bruger den moderne form for intetkøn om personer hvor han og hun bliver til hen – det er mere for ikke at blive straffet for at diskriminere end fordi jeg synes, at sproget bliver bedre og mere logisk af den slags subjektive værdipolitiske knæfald.
Følelser og formål med straf
Det forrygende er, at man i en debat om straf slet ikke behøver at gøre sig klart hvad formålet med straffen er. Man kan nøjes med at føle og synes og det er jo i grunden så dejligt uforpligtende – og løsrevet fra hensynet til offeret og til kravet om at straf skal respektere menneskets værdi.
Lige siden vi har haft e DUMMEBØDER - FRA BANDER TIL SPORTSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 09-04-2012 22:05 Bandemiljøets selvjustits
Fænomenet dummebøder har fået en opblomstring i forbindelse med en række ubehagelige historier om bandekriminalitet og bandemedlemmers særlige justits overfor de svagere. En justits der idømmer bøder – gerne af en betragtelig størrelse på et grundlag som ikke er i overensstemmelse med de principper vores retssamfund bygger på.
Der er tale om bøder, der størrelsesmæssigt er ude af proportion med forseelsen – og der behøver egentlig ikke at være en forseelse i gængs forstand – bare en adfærd som bødegiveren ikke kan lide eller som man har lyst til at styre. Der er ingen særlige regler for skyld eller forsæt eller formildende omstændigheder. Og så er der heller ingen garanti for, at det lige behandles lige – vilkårlighed og forskelsbehandling er en del af konceptet hvor indsigelser og forsøg på at anke, anses som obstruktion og kritik af bødegiveren.
Historisk vilkårlighed
Sådan vilkårlighed hører begrebsmæssigt hjemme i et anden tid og en anden samfundsform end den vi bekender os til i dag. Men den findes altså stadigvæk som subkultur. Man kan stadig straffe for overtrædelse af regler som en enkelt person sætter, bare fordi han kan og fordi der ikke er de muligheder og den sikkerhed i ”r DET BEDSTE ER DET GODES FJENDE – ELLER DEN AFRIKANSKE GEDEHYRDESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 06-04-2012 15:11 Mobiltelefoni – forudsætninger i Europa og i EU
Udviklingen af mobiltelefoni i Europa og i USA forløb i begyndelsen uden den store forskel, bortset fra en lille detalje – i Europa blev den drevet af de statsejede monopoler og i USA var det private virksomheder der stod for fornyelsen.
Det havde den umiddelbare konsekvens, at den europæiske satsning var målrettet, koncentreret og hurtigt kunne omsættes i eksport og arbejdspladser. Der var ingen overvejelser om forbrugernes retsstilling og beskyttelse – ud over hvad man følte var absolut nødvendigt. Og frem for alt var der ingen som helst tvivl om, at det var i samfundets interesse at samfundets eget teleselskab fik adgang til denne udvikling uden snærende bånd. Der var jo også hensynet til arbejdspladser og eksporten at varetage.
Der var således en enestående politisk konsensus om at udviklingen var rigtig og at der ikke var behov for supplerende regulering og lovgivning.
Afgørende forskelle i udviklingen
Modsat forløb det i USA. Der var man meget optaget af at der, med kun to udbydere, ikke måtte opstå monopoler, og at man måtte sikre slutbrugernes valgmuligheder osv. Det førte til en række komplicerede konkurrenceretlige tiltag med opdeling af markedet og forsøg på at sikre balance mellem de to udbydere. Det udviklede sig så kompliceret og forretningsmæ LÆNGE LEVE MONOPOLER – ET SPØRGSMÅL OM NEANDERTALER TÆNKNINGSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 04-04-2012 22:17 De gamle monopoler
Den sidste halvdel af det tyvende århundrede var præget af en politisk monopolisering af kommunikation, hvad enten det var radio, TV eller telefoni. Danmarks Radio og TV var et monopol helt hen i den sidste fjerdedel af århundredet. Antenneforeninger og adgang til andre landes TV var således noget, som kun telemonopolet eller foreninger indenfor en kommunegrænse måtte beskæftige sig med. Det var først i 1990’erne, at man åbnede for liberalisering af telemarkedet ved at ophæve monopolet til TeleDanmark og give adgang til, at andre kunne tilbyde tjenester til danskerne. Samtidig var det startskuddet til den nye politiske tanke om videns- eller informationssamfundet, der skulle afløse det gamle industrisamfund. Man glemte i den forbindelse bekvemt, at man allerede i 1970’erne havde talt om, at det var servicesamfundet der skulle afløse industrisamfundet, men da det ikke rigtig tog fart måtte man jo finde på noget andet.
Informationssamfundets afhængighed af internet og bredbånd
Nu har man så gennem flere år hyldet forestillingen om informationssamfundet som fremtidens værdiskaber. Denne udvikling skal bæres af de moderne, teknologiske kommunikationsmidler som internet og bredbånd. Dette gælder både kommunalt, regionalt, nationalt samt på EU-plan.
Man har derfor KONSULENTRAPPORTER – FANDENS BIBELSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 60 Kommentarer 29-03-2012 09:11 Rapporters væsen
Så har vi igen set en rapport, denne gang udarbejdet på foranledning af virksomhedsledelsen hos DONG, hvorefter den er ophøjet til den højeste videnskab eller nedgraderet til den argeste vildledning – alt efter temperament og egen involvering. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, for det illustrerer klart, hvad der er en sådan rapports egentlige væsen. Den er nemlig i vid udstrækning et valg af synspunkter afvejet ud fra forfatterens/forfatternes tilvalgte og definerede værdinormer. Så en konsulentrapport om ledelsesforholdene i en virksomhed vil være et spejl af, hvilken konsulent man har valgt, hvilken tilgang denne har haft, og hvilket formål man har defineret.
Personlighedstest og virkeligheden
Det er med konsulentrapporter som med personlighedstest – man bliver grumme snydt af virkeligheden, hvis man tror, at det de fortæller hele sandheden eller bare den væsentligste del af den – men de kan være rigtig gode som udgangspunkt for en diskussion og en afklaring eller som oplæg til kreativ proces, en forandring eller en satsning.
Konsulentrapporters konklusionsgrundlag
Men tager man en tilfældig konsulentrapport og tillægger den en umiddelbar sandhedsværdi – så viser man skidt for megen ære. Der er bestillingsarbejder imellem, hvor resultatet er givet, l POLITIKERENS INDRE PIRATFISK I KONFLIKT MED VILJEN TIL AT BEKÆMPE REGELJUNGLENSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 21-03-2012 10:01 Forårsrengøring
En stadig tilbagevendende begivenhed for danske politikere er et erklæret mål om at at rydde op i de alt for mange regler. Det skal være lettere at være dansker og bureaukratiet skal bekæmpes. Ja, der synes ingen ende på af den gode vilje når det gælder ord.
Lovgivning bliver mere internationalt orienteret
I praktisk handling er det imidlertid ikke en reform bevægelse der efterlader sig bemærkelsesværdigt synlige spor. Det kan skyldes mange ting – samfundet bliver til stadighed en mere kompliceret organisme og forsøgene på harmonisering i EU sammenhæng trækker i retning af øget regulering – også regulering i detaljer, som man tidligere undlod at beskrive fordi det var ikke nødvendigt eller fordi man havde en forestilling om, at det fulgte af sund fornuft. Men sund fornuft er ikke længere så afgørende. En internationalt orienteret lovgivnings tradition trænger sig på. Den er med udtalt hang til en meget ordrig regulering i de mindste detaljer.
Lovmæssigt krav på telefoni men ikke på vand
Det er for eksempel interessant, at der – som led i EU reguleringen af telemarkedet – er fastsat regler om forsyningspligt af taletelefoni. Dvs. at alle har et lovkrav på at få adgang til dette fra sin bopæ NÅR EKSPERTER KLOGER SIG – HER OM DONGSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 17-03-2012 18:10 Historien fra den forløbne uge om DONGs særlige forhold til cheflønninger har givet anledning til mange udsagn fra såkaldte eksperter.
Dobbeltmoral
Pressen har selvfølgelig svælget i aftrædelsesordninger, der kunne udløses af den ansatte selv ved at han ønskede at rejse – hvilket også er en usædvanlig ordning. Men inden medierne kommer i selvsving så skal man huske på at Børsen, erhvervslivets egen avis – i hvert fald i egen selvforståelse – havde bestemmelser i sin journalistoverenskomst hvorefter man fik fratrædelsesgodtgørelse efter anciennitet – også selv om man reelt misligholdt ansættelsen groft og kunne bortvises på dette grundlag. Så det er ikke kun præster (og politikere) man kan beskylde for at præke et og gøre noget andet.
Usædvanlig lidt loyalitet
Men det vi har hørt hvad angår DONG er udsædvanligt – ingen tvivl om det. Og det er beskæmmende for en statsejet virksomhed. Det medfører naturligvis, at man ser på hvilke kontrolforanstaltninger bestyrelsen har haft. Endvidere må man åbenbart forholde sig til, hvordan man fremover takler direktører, der rager til sig i en grad, så man må tvivle på, om de egentlig har nogen som helst loyalitet overfor den virksomhed der lønner dem.
<
1
2
3
4
5
>
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
|
|
|
|
|
|
