|
|
|
|
|
|
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
MERE STRAF - LIGEGYLDIGT HVAD - MONOPOLERSkrevet af jens Ottosen-Støtt 12-04-2012 11:26
Den objektive virkning af straf
Der var engang i det sidste århundrede, hvor der førtes en rimelig kvalificeret diskussion om straf og dens præventive virkning – individuelt og generelt. Der var ikke ganske enighed og det er der ikke noget at sige til. Det er formentlig ikke muligt at finde frem til noget objektivt sandt svar på om straf virker, for det kommer an på hvad man lægger vægt på. Vil man statuere et eksempel, således at andre holder sig på måtten – eller vil man korrekse lovbryderen således at han (hen?) fremover holder sig på måtten eller vil man påføre en lidelse der står i mål til den lidelse han( hen?) har påført andre?
Han, hun og HEN
Jeg bruger den moderne form for intetkøn om personer hvor han og hun bliver til hen – det er mere for ikke at blive straffet for at diskriminere end fordi jeg synes, at sproget bliver bedre og mere logisk af den slags subjektive værdipolitiske knæfald.
Følelser og formål med straf
Det forrygende er, at man i en debat om straf slet ikke behøver at gøre sig klart hvad formålet med straffen er. Man kan nøjes med at føle og synes og det er jo i grunden så dejligt uforpligtende – og løsrevet fra hensynet til offeret og til kravet om at straf skal respektere menneskets værdi.
Lige siden vi har haft e DET BEDSTE ER DET GODES FJENDE – ELLER DEN AFRIKANSKE GEDEHYRDESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 06-04-2012 15:11 Mobiltelefoni – forudsætninger i Europa og i EU
Udviklingen af mobiltelefoni i Europa og i USA forløb i begyndelsen uden den store forskel, bortset fra en lille detalje – i Europa blev den drevet af de statsejede monopoler og i USA var det private virksomheder der stod for fornyelsen.
Det havde den umiddelbare konsekvens, at den europæiske satsning var målrettet, koncentreret og hurtigt kunne omsættes i eksport og arbejdspladser. Der var ingen overvejelser om forbrugernes retsstilling og beskyttelse – ud over hvad man følte var absolut nødvendigt. Og frem for alt var der ingen som helst tvivl om, at det var i samfundets interesse at samfundets eget teleselskab fik adgang til denne udvikling uden snærende bånd. Der var jo også hensynet til arbejdspladser og eksporten at varetage.
Der var således en enestående politisk konsensus om at udviklingen var rigtig og at der ikke var behov for supplerende regulering og lovgivning.
Afgørende forskelle i udviklingen
Modsat forløb det i USA. Der var man meget optaget af at der, med kun to udbydere, ikke måtte opstå monopoler, og at man måtte sikre slutbrugernes valgmuligheder osv. Det førte til en række komplicerede konkurrenceretlige tiltag med opdeling af markedet og forsøg på at sikre balance mellem de to udbydere. Det udviklede sig så kompliceret og forretningsmæ LÆNGE LEVE MONOPOLER – ET SPØRGSMÅL OM NEANDERTALER TÆNKNINGSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 04-04-2012 22:17 De gamle monopoler
Den sidste halvdel af det tyvende århundrede var præget af en politisk monopolisering af kommunikation, hvad enten det var radio, TV eller telefoni. Danmarks Radio og TV var et monopol helt hen i den sidste fjerdedel af århundredet. Antenneforeninger og adgang til andre landes TV var således noget, som kun telemonopolet eller foreninger indenfor en kommunegrænse måtte beskæftige sig med. Det var først i 1990’erne, at man åbnede for liberalisering af telemarkedet ved at ophæve monopolet til TeleDanmark og give adgang til, at andre kunne tilbyde tjenester til danskerne. Samtidig var det startskuddet til den nye politiske tanke om videns- eller informationssamfundet, der skulle afløse det gamle industrisamfund. Man glemte i den forbindelse bekvemt, at man allerede i 1970’erne havde talt om, at det var servicesamfundet der skulle afløse industrisamfundet, men da det ikke rigtig tog fart måtte man jo finde på noget andet.
Informationssamfundets afhængighed af internet og bredbånd
Nu har man så gennem flere år hyldet forestillingen om informationssamfundet som fremtidens værdiskaber. Denne udvikling skal bæres af de moderne, teknologiske kommunikationsmidler som internet og bredbånd. Dette gælder både kommunalt, regionalt, nationalt samt på EU-plan.
Man har derfor KONSULENTRAPPORTER – FANDENS BIBELSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 60 Kommentarer 29-03-2012 09:11 Rapporters væsen
Så har vi igen set en rapport, denne gang udarbejdet på foranledning af virksomhedsledelsen hos DONG, hvorefter den er ophøjet til den højeste videnskab eller nedgraderet til den argeste vildledning – alt efter temperament og egen involvering. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, for det illustrerer klart, hvad der er en sådan rapports egentlige væsen. Den er nemlig i vid udstrækning et valg af synspunkter afvejet ud fra forfatterens/forfatternes tilvalgte og definerede værdinormer. Så en konsulentrapport om ledelsesforholdene i en virksomhed vil være et spejl af, hvilken konsulent man har valgt, hvilken tilgang denne har haft, og hvilket formål man har defineret.
Personlighedstest og virkeligheden
Det er med konsulentrapporter som med personlighedstest – man bliver grumme snydt af virkeligheden, hvis man tror, at det de fortæller hele sandheden eller bare den væsentligste del af den – men de kan være rigtig gode som udgangspunkt for en diskussion og en afklaring eller som oplæg til kreativ proces, en forandring eller en satsning.
Konsulentrapporters konklusionsgrundlag
Men tager man en tilfældig konsulentrapport og tillægger den en umiddelbar sandhedsværdi – så viser man skidt for megen ære. Der er bestillingsarbejder imellem, hvor resultatet er givet, l SPORTSORGANISATIONERNES SELVTÆGT - REGLER MED TILBAGEVIRKENDE KRAFT OG ØKONOMISK KONSEKVENSSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 14-03-2012 12:00 Almen økonomisk lovgivning
Det er karakteristisk for vort samfund, at det lovmæssige grundlag for menneskers økonomiske adfærd er stærkt reguleret og at der er etableret et domstolssystem, der kan tage sig af at løse konflikter om reglernes forståelse, anvendelse og overholdelse.
Det gælder for de rettigheder man som lønmodtager har – selv om man indenfor overenskomstområderne har en lang tradition for egne konfliktløsningsmodeller, dels gennem voldgifter og dels gennem Arbejdsretten. Det gælder for forholdet mellem forbrugere og erhvervsdrivende og mellem erhvervsdrivende indbyrdes. I hvert fald inden for landets grænser. Der er endvidere udvikling i gang, der går imod beskyttelse af lønmodtager- og forbrugerrettigheder på EU-plan.
Sports- og idrætsverdens manglende økonomiske lovgivning
Men i sportens verden er forholdene knap så entydige. Der er her en stor og stærk tradition for selvjustits. Der er tale om særlige tiltag der baserer sig på, at idrætsorganisationerne selv laver reglerne og selv tolker og bestemmer hvordan de skal forstås, og også helst selv træffer de nødvendige retsafgørelser ved tvistigheder. Dette gælder også på et område, hvor samfundet i øvrigt engagerer sig stærkt – nemlig ved brugen af doping. Her er selve vurdering SKAT OVER STREGEN FOR AT FÅ PERSONOPLYSNINGER / BORGERVENLIGHED - R. I. P.Skrevet af Jens Ottosen-Støtt 10-03-2012 16:32 Skats adgang til oplysninger
CEPOS har d. 17.02.2012 offentliggjort et notat, der omhandler den adgang, som skattemyndighederne efter Skattekontrolloven har, til at kræve en række oplysninger – bare fordi myndigheden mener at have behov for disse - og af en art, hvor politiet ikke ville få adgang til disse oplysninger uden retskendelse. Og i givet fald kun, hvis den overtrædelse, som den pågældende var sigtet for, havde tilstrækkelig stor straframme.
Eller med andre ord kan den beskyttelse af privatlivet, som man har fundet nødvendig i forhold til politi og retsvæsen - dvs. for opretholdelse af lov og orden - tilsidesættes af skattemyndighederne, bare fordi de synes, at det kunne være interessant at få disse oplysninger.
CEPOS behandler i sit notat spørgsmålet om, hvorvidt denne retstilstand er i overensstemmelse med menneskerettighederne, eller om den må anses for meget kritisabel. Det er ikke mit ærinde her – jeg vil godt starte et helt andet sted.
I videst muligt omfang
Jeg har haft spørgsmålet helt inde på livet som ansat i en televirksomhed. Jeg modtog en anmodning om oplysninger – ” i videst mulige omfang” stod der – vedrørende et bestemt telefonnummer. Jeg kan godt læse bestemmelsen i skattekontrolloven, og jeg kan også se, at der står et udtrykkeligt krav om, at oplysninge <
1
2
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
|
|
|
|
|
|
