Politikere

• SLOG DU ET SØM I VÆGGEN HOS KÆRESTEN – VENNETJENESTE OG SORT ARBEJDE
  30-05-2012 14:48
  Håndværkerne må ikke I jagten på skattekroner har samfundet gennem mange år beskattet fritidsaktiviteter, når de blev udført af håndværkere. Hvis man som tømrer lagde et tag for naboen eller byggede fritidshus for kæresten eller børnene, så var man i princippet skattepligtig af en værdi svarende til arbejdsindsatsen. Tilsvarende har købmanden også måttet betale for et vist egetforbrug af varer fra sin butik - en omsætning der så blev skattepligtig. Retfærdighedssansen er vanskelig at dysse hen Det forlyder nu at man vil skærpe disse regler – dvs. på politikersprog hedder det ”at tydeliggøre”. Men basalt set handler det om at mindske den private sfære for udveksling af tjenester med henblik på at kunne værdisætte og beskatte disse tjenester. Problemet er bare, at det kræver en betydelig kontrol at sikre at alle går i nettet. Og jo mere urimelig og påtrængende reguleringen føles i befolkningen jo større kontrolforanstaltninger skal der iværksættes. Det skal de, fordi folk vil gøre hvad de kan for at komme uden om det de opfatter som noget de selv burde være herre over – og som samfundet ikke skal blande sig i. Husk at rydde op – måske kigger skat lige ind Det er formentlig derfor, at det forslag man sysler med,
  Læs mere...
  
  
  
• ETIK, POLITIK OG FORSØGSKANINER
  02-05-2012 14:39
  Ingen penge til forsøgskaniner For nylig var der en stort opsat artikel i medierne om forsøgspersoner i forbindelse med medicinske forsøg. Den bærende holdning – tilsyneladende støttet af Etisk Råd (alene ideen om at nogle er særlig skikkede til at mene noget etisk på vores vegne!) var, at disse forsøgspersoner ikke måtte honoreres for deres tid ved deltagelse i sådanne forsøg eller for den risiko de uvægerligt løb ved at deltage. Det skulle jo ikke blive en måde, hvorpå de mest trængende ernærede sig. Det ville være socialt skævt. Så hellere påføre personerne en risiko, som de ikke blev honoreret for, således at alle vi andre, der ikke har tænkt os at stille os til rådighed for menneskeheden, kan få et bedre liv. Tidligere tiders diskussioner om arbejdsmiljø Muligvis skyldes denne mærkelige tilgang til virkeligheden det tidligere mantra, at man ikke kan betale folk for at løbe en risiko. Det trivedes i arbejdsmiljødiskussionerne i mange år. Og egentlig med god grund. For det skal ikke være meningen at man kan betale sig fra at man ikke gennem arbejdets organisering og udførelse sikrer de ansatte bedst muligt. Den risiko skal ikke kunne honoreres – for så ville bestræbelserne for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø være
  Læs mere...
  
  
  
• MERE STRAF - LIGEGYLDIGT HVAD - MONOPOLER
  12-04-2012 11:26
  Den objektive virkning af straf Der var engang i det sidste århundrede, hvor der førtes en rimelig kvalificeret diskussion om straf og dens præventive virkning – individuelt og generelt. Der var ikke ganske enighed og det er der ikke noget at sige til. Det er formentlig ikke muligt at finde frem til noget objektivt sandt svar på om straf virker, for det kommer an på hvad man lægger vægt på. Vil man statuere et eksempel, således at andre holder sig på måtten – eller vil man korrekse lovbryderen således at han (hen?) fremover holder sig på måtten eller vil man påføre en lidelse der står i mål til den lidelse han( hen?) har påført andre? Han, hun og HEN Jeg bruger den moderne form for intetkøn om personer hvor han og hun bliver til hen – det er mere for ikke at blive straffet for at diskriminere end fordi jeg synes, at sproget bliver bedre og mere logisk af den slags subjektive værdipolitiske knæfald. Følelser og formål med straf Det forrygende er, at man i en debat om straf slet ikke behøver at gøre sig klart hvad formålet med straffen er. Man kan nøjes med at føle og synes og det er jo i grunden så dejligt uforpligtende – og løsrevet fra hensynet til offeret og til kravet om at straf skal respektere menneskets værdi. Lige siden vi har haft
  Læs mere...
  
  
  
• POLITIKERENS INDRE PIRATFISK I KONFLIKT MED VILJEN TIL AT BEKÆMPE REGELJUNGLEN
  21-03-2012 10:01
  Forårsrengøring   En stadig tilbagevendende begivenhed for danske politikere er et erklæret mål om at at rydde op i de alt for mange regler. Det skal være lettere at være dansker og bureaukratiet skal bekæmpes. Ja, der synes ingen ende på af den gode vilje når det gælder ord.     Lovgivning bliver mere internationalt orienteret   I praktisk handling er det imidlertid ikke en reform bevægelse der efterlader sig bemærkelsesværdigt synlige spor. Det kan skyldes mange ting – samfundet bliver til stadighed en mere kompliceret organisme og forsøgene på harmonisering i EU sammenhæng trækker i retning af øget regulering – også regulering i detaljer, som man tidligere undlod at beskrive fordi det var ikke nødvendigt eller fordi man havde en forestilling om, at det fulgte af sund fornuft. Men sund fornuft er ikke længere så afgørende. En internationalt orienteret lovgivnings tradition trænger sig på. Den er med udtalt hang til en meget ordrig regulering i de mindste detaljer.     Lovmæssigt krav på telefoni men ikke på vand   Det er for eksempel interessant, at der – som led i EU reguleringen af telemarkedet – er fastsat regler om forsyningspligt af taletelefoni. Dvs. at alle har et lovkrav på at få adgang til dette fra sin
  Læs mere...
  
  
  
• DU SKAL KENDE OG FORSTÅ KOMPLICEREDE LOVE - MEN DET ENKLE OG INDLYSENDE SKAL DU HAVE HJÆLP TIL !
  10-03-2012 17:32
  Pligt til at kende loven Retsreglerne i det danske samfund forudsættes bekendte af alle landets indbyggere. Selvfølgelig kan man ikke stille samme krav om viden og indsigt til de helt unge – men til de voksne er kravene ens. Man skal kende alle de love og regler man har forbindelse til i sin hverdag – ikke blot straffeloven men også færdselsloven, skattelove, miljølove, bogføringslove osv. – og i det omfang disse love har straffebestemmelser er det ingen undskyldning, at man ikke kendte loven – man bliver straffet alligevel. I forhold til straffeloven dog kun ved forsætlige eller groft usagtsomme handlinger – som udgangspunkt – men i forhold til de andre love også for simpelt uagtsomme handlinger – ikke blot grov uagtsomhed men ganske almindelig mangel på agtpågivenhed. Der kan gives mange gode forklaringer på, at det er sådan – men det bærende er selvfølgelig, at man ikke ansvarsfrit kan overtræde loven og slippe for straf, bare fordi man ikke kendte loven eller fordi man ikke tænkte sig om. Sådan er alle de love som politikerne vedtager, når lovene indeholder en strafbestemmelse. Det lægger et ikke uvæsentligt krav på skuldrene af landets indbyggere– man skal sørge for at kende reglerne og tænke sig ordentligt om i alt, hvad man foretager sig eller ikke foretager sig –
  Læs mere...