BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
Love
-
MERE STRAF - LIGEGYLDIGT HVAD - MONOPOLER
12-04-2012 11:26
Den objektive virkning af straf
Der var engang i det sidste århundrede, hvor der førtes en rimelig kvalificeret diskussion om straf og dens præventive virkning – individuelt og generelt. Der var ikke ganske enighed og det er der ikke noget at sige til. Det er formentlig ikke muligt at finde frem til noget objektivt sandt svar på om straf virker, for det kommer an på hvad man lægger vægt på. Vil man statuere et eksempel, således at andre holder sig på måtten – eller vil man korrekse lovbryderen således at han (hen?) fremover holder sig på måtten eller vil man påføre en lidelse der står i mål til den lidelse han( hen?) har påført andre?
Han, hun og HEN
Jeg bruger den moderne form for intetkøn om personer hvor han og hun bliver til hen – det er mere for ikke at blive straffet for at diskriminere end fordi jeg synes, at sproget bliver bedre og mere logisk af den slags subjektive værdipolitiske knæfald.
Følelser og formål med straf
Det forrygende er, at man i en debat om straf slet ikke behøver at gøre sig klart hvad formålet med straffen er. Man kan nøjes med at føle og synes og det er jo i grunden så dejligt uforpligtende – og løsrevet fra hensynet til offeret og til kravet om at straf skal respektere menneskets værdi.
Lige siden vi har haft
-
POLITIKERENS INDRE PIRATFISK I KONFLIKT MED VILJEN TIL AT BEKÆMPE REGELJUNGLEN
21-03-2012 10:01
Forårsrengøring
En stadig tilbagevendende begivenhed for danske politikere er et erklæret mål om at at rydde op i de alt for mange regler. Det skal være lettere at være dansker og bureaukratiet skal bekæmpes. Ja, der synes ingen ende på af den gode vilje når det gælder ord.
Lovgivning bliver mere internationalt orienteret
I praktisk handling er det imidlertid ikke en reform bevægelse der efterlader sig bemærkelsesværdigt synlige spor. Det kan skyldes mange ting – samfundet bliver til stadighed en mere kompliceret organisme og forsøgene på harmonisering i EU sammenhæng trækker i retning af øget regulering – også regulering i detaljer, som man tidligere undlod at beskrive fordi det var ikke nødvendigt eller fordi man havde en forestilling om, at det fulgte af sund fornuft. Men sund fornuft er ikke længere så afgørende. En internationalt orienteret lovgivnings tradition trænger sig på. Den er med udtalt hang til en meget ordrig regulering i de mindste detaljer.
Lovmæssigt krav på telefoni men ikke på vand
Det er for eksempel interessant, at der – som led i EU reguleringen af telemarkedet – er fastsat regler om forsyningspligt af taletelefoni. Dvs. at alle har et lovkrav på at få adgang til dette fra sin
-
DU SKAL KENDE OG FORSTÅ KOMPLICEREDE LOVE - MEN DET ENKLE OG INDLYSENDE SKAL DU HAVE HJÆLP TIL !
10-03-2012 17:32
Pligt til at kende loven
Retsreglerne i det danske samfund forudsættes bekendte af alle landets indbyggere. Selvfølgelig kan man ikke stille samme krav om viden og indsigt til de helt unge – men til de voksne er kravene ens. Man skal kende alle de love og regler man har forbindelse til i sin hverdag – ikke blot straffeloven men også færdselsloven, skattelove, miljølove, bogføringslove osv. – og i det omfang disse love har straffebestemmelser er det ingen undskyldning, at man ikke kendte loven – man bliver straffet alligevel. I forhold til straffeloven dog kun ved forsætlige eller groft usagtsomme handlinger – som udgangspunkt – men i forhold til de andre love også for simpelt uagtsomme handlinger – ikke blot grov uagtsomhed men ganske almindelig mangel på agtpågivenhed.
Der kan gives mange gode forklaringer på, at det er sådan – men det bærende er selvfølgelig, at man ikke ansvarsfrit kan overtræde loven og slippe for straf, bare fordi man ikke kendte loven eller fordi man ikke tænkte sig om.
Sådan er alle de love som politikerne vedtager, når lovene indeholder en strafbestemmelse. Det lægger et ikke uvæsentligt krav på skuldrene af landets indbyggere– man skal sørge for at kende reglerne og tænke sig ordentligt om i alt, hvad man foretager sig eller ikke foretager sig –
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
