|
|
|
|
|
|
BLOGGENS er ikke længere aktiv.
Dens FORMÅL var AT KOMMENTERE AKTUELLE RETSSPØRGSMÅL INDENFOR NÆVNTE KATEGORIER
Fælles for indlægene vil være, at der fokuseres på INDIVIDETS RETTIGHEDER og at de skrives af cand.jur. Jens Ottosen-Støtt.
Kommentarer vil ikke blive besvaret
(Du er velkommen til at kommentere indlæg eller stille spørgsmål, der er relevante i forhold til bloggens kategorier. Vær opmærksom på, at disse og deres evt. besvarelse kan læses af andre. Ønsker du at få belyst retslige spørgsmål, kan dette også ske ved direkte henvendelse til Støtt & Ret. Benyt venligst formularen under menupunktet SEND MAIL.)
GODNAT DANMARK - FRA EN HANDLEKRAFTIG POLITIKERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 21-11-2012 17:45 For nylig er socialdemokraternes IT-ordfører, Trine Bramsen fremkommet med et forslag om, at teleselskaber, der bryder loven, skal have frataget deres ret til at bruge frekvenser.
Baggrund for lovforslag
Baggrunden er at nogle teleselskaber er kommet i både mediers, myndigheders og politikeres søgelys i forbindelse med en lidt for lemfældig omgang med kundernes cpr-numre. Der kan muligvis fremhæves nogle undskyldende momenter i nogle af situationerne – men i sidste ende så skal man altså efterleve lovgivningen. Gør man ikke det, så giver loven nogle muligheder for at fastsætte sanktioner mod de, der bryder denne. Dermed kunne man så tro, at det bare op til den ansvarlige myndighed at behandle sagerne og få dem afsluttet med passende sanktioner – således som politikerne forudsatte da de lavede loven.
Politisk handlekraft er ikke nødvendigvis udsprunget af overvejelser om helhed
Men så nemt går det ikke når der samtidig er politikere, der vil vise vilje til at slå hårdt ned på forbryderiske teleselskaber. Så profilerer man sig gerne som en, der kræver strengere straffe og mere byrdefulde sanktioner uanset om dette passer ind i sammenhængen og er proportionelt med hvordan man håndterer andre lignende tilfælde. Politisk handlekraft er langtfra altid hæmmet af overvejelser om helhed og sammenhæng. Hvis NØJ, HVOR VI REGULERER OS TIL UIGENNEMSKUELIG BRUGERBETALINGSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 14-10-2012 18:07 Detailregulering
Professor Peter Pagh har, med en tankevækkende artikel i Week-end avisen fra den 12. oktober 2012, rejst flere væsentlige problemstillinger. Herunder spørgsmålet om, hvorfor samfundet finder det nødvendigt at detailregulere i det omfang, det gør, og om der opnås noget som helst vigtigt med det. Eller om det måske snarere er kontraproduktivt.
Spørgsmålet leder tanken hen på et andet område, nemlig byggetilladelser, hvor der også reguleres på livet løs og hvor udbyttet ligeledes i et vist omfang er diskuterbart. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der er en omkostning ved denne regulering, som skal betales. Samtidig er det aldeles usikkert, hvad det er, man som borger reelt skal betale for.
Stor variation i omkostningens størrelse
Der er af John Strand Consult gennemført en analyse af omkostninger ved at opsætte mobilantenner. Et af de forhold, der kom frem, i den forbindelse var de gebyrer, som de forskellige kommuner afkræver for at behandle byggesager. Der viste sig at være en utrolig variation i omkostningens størrelse for en ydelse, hvor man har svært ved at se den store forskel på om det foregår i Jammerbugt, Lejre, Køge eller Århus – for nu at nævne nogle tilfældige steder.
Trangen til regulering
Det skal indrømmes, at der kan være konkrete forskelle i de enk
FORKERT – FOR LIDT – FOR SENT... OM EL-SELSKABERNES MILLIARDERSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 1 Kommentarer 19-05-2012 11:00 De herreløse milliarder
Så kom der igen en overskrift om elselskabernes pengespild på mærkelige investeringer i forretningsområder, som intet har med deres kerneforretning at gøre, og som de følgelig heller ikke har nogen særlige forudsætninger for at drive med succes. Og det gør de så heller ikke.
5,5 milliarder er også en slags penge – og det er, hvad bredbåndseventyret foreløbig har kostet. Man kan kun gisne om, hvad det havde betydet om disse penge var blevet investeret i noget, der kunne sætte skub i udviklingen af alternativ energiforsyning – det blev de så ikke. De er blevet investeret indenfor kommunikation via bredbånd, der godt nok er meget vigtigt for samfundet. Men hvis man virkelig skal gøre lige den slags fiberinvesteringer rigtig nyttige, så kræver det for det første, at man mangedoblede omfanget af investeringer og for det andet at man er villig til at se enhver investeret krone som sunk cost – tabt og forsvundet.
Så er det spørgsmålet, om der ikke var en bedre og billigere måde at opnå de samme fordele på. Det mente for eksempel en samlet telebranche, da man i sin tid fra elselskabernes side lancerede deres store bredbåndsprojekt. ”De herreløse milliarder” var det udtryk, der fra telesiden blev brugt om projektet. Udviklingen har siden vist at p&ar URIMELIGHEDSNÆVN FOR FORBRUGERESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 24-04-2012 14:04 Retsafgifterne skulle op
Gennem mange år var der en udvikling, hvor politikerne hævede retsafgifterne for at behandle sager ved domstolene. Herved skabtes der en ren pengemaskine, når borgerne, virksomheder, stat, kommuner mv. skulle have truffet afgørelser i spørgsmål, hvor der ikke kunne opnås en mindelig løsning.
Rent bortset fra at det fordyrede processen betydeligt, så havde det også den effekt, at en række sager slet ikke kom til afgørelse, fordi omkostningen og risikoen så langt oversteg sagens værdi. Dertil kom at procesformen var meget omstændelig og tidskrævende og nærmest forudsatte advokatbistand.
Forbrugerklagenævnet havde ingen penge men masser af sager
Disse forhold blev til sidst, i den samme politiske optik som havde skabt tilstanden, gjort til et demokratisk problem. Det generelle Forbrugerklagenævn var ved at segne under den sagsmængde der var. Og sagsmængden oversteg langt de ressourcer, som samfundet havde fundet grundlag for at anvende til behandlingen. Derfor var det nærliggende at fostre ideen om, at erhvervslivet skulle sørge for, at der var de nødvendige forbrugernævn – for de forskellige brancher. Erhvervslivet skulle som noget selvfølgeligt påtage sig financieringen af den demokratiske adgang til at få truffet retsafgørelser i de tvister, forbrugerne havde med TELESELSKABERNE VED HVOR DU BOR – OG FÆRDES – OG HVEM DU TALER MED OM NATTENSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 18-04-2012 12:00 Sebastian Gjerdings færden
En journalist ved Dagbladet Information, Sebastian Gjerding, har gravet i reglerne om logning af brugen af mobiltelefoner. Han har bedt sit teleselskab om at få alle de oplysninger de har gemt om ham og kan konstatere, at det er en betydelig mængde informationer der opsamles og gemmes. Det er faktisk muligt at danne sig et ganske godt billede af, hvor man har været på forskellige tidspunkter udover, at man kan se hvem man har talt med, udvekslet sms’er med osv.
Terrorbekæmpelse
Det er sådan, at teleselskaberne er pålagt at gemme alle disse oplysninger i et år af hensyn til efterforskningen af alvorlig kriminalitet. Dette var oprindeligt tænkt som hjælp til efterforskning af terror aktiviteter. Herefter blev det udvidet pg.af bandekriminalitet, organiseret kriminalitet og så videre. Og når nu oplysningerne findes, kan det jo være fristende at bruge dem. Vi har allerede set en tendens hos politikerne til at lempe kravene til udlevering.
Logning alene som regningsdokumentation
Men ønsket om at bekæmpe terror bærer ikke hele skylden for alle disse gemte logningsdata. En hel del af disse oplysninger findes registreret af en helt anden grund. Nemlig det formål, at beregne en korrekt regning til brugerne. Samtidig er det nødvendigt at kunne dokumentere trafikken, hvis en kunde klager over regningen. Uden at gemme data er det ikke m BUZZZZZ – DET SUMMER AF IDÉER OG KREATIVITET, MENS MANNA REGNER NED OVER FOLKET…Skrevet af Jens Ottosen-Støtt 15-04-2012 14:40 Danskere - de bedste, dygtigste og første
Imellem højstemte erklæringer om, at vi i Danmark skal være de bedste og de dygtigste og i første række mm, så trives også forestillingen om, at vi slet ikke skal producere for det kan vi åbenbart ikke særligt konkurrencedygtigt. Men det skal ikke forhindre os i at være de, der føder de ny ideer og forbløffer verden med vores kreativitet. Ja netop vores idérigdom og vores kreativitet er det råstof, som vi skal sikre vores fremtidige velstand med og ikke fordum tiders produktions- og industrisamfund.
Der hersker en bizar blanding af mindreværdskompleks (vi kan ikke producere i Danmark) og storhedsvanvid (vi er helt enestående kreative - også set på verdensplan). Den forestilling har en del fortalere - heriblandt en Ulla Tofte, der betegner sig selv som historiker. Hun fører sig frem i Berlingske, den 12. april med synspunkter på et område, hvor ordene i sig selv afslører graden af indsigt.
Hun harcelerer over, at Danfoss koncernens chef siger at ”vi ikke kan sælge noget der er inde i vores hoveder”. Buzzzzz er hendes kommentar, og man aner hendes pegefinger køre i cirkelbevægelser ud for tindingen.
Danfoss – en stjernevirksomhed
Nu er lige Danfoss et fornemt eksempel på, at netop idé og innovation har været i højsædet i DET BEDSTE ER DET GODES FJENDE – ELLER DEN AFRIKANSKE GEDEHYRDESkrevet af Jens Ottosen-Støtt 06-04-2012 15:11 Mobiltelefoni – forudsætninger i Europa og i EU
Udviklingen af mobiltelefoni i Europa og i USA forløb i begyndelsen uden den store forskel, bortset fra en lille detalje – i Europa blev den drevet af de statsejede monopoler og i USA var det private virksomheder der stod for fornyelsen.
Det havde den umiddelbare konsekvens, at den europæiske satsning var målrettet, koncentreret og hurtigt kunne omsættes i eksport og arbejdspladser. Der var ingen overvejelser om forbrugernes retsstilling og beskyttelse – ud over hvad man følte var absolut nødvendigt. Og frem for alt var der ingen som helst tvivl om, at det var i samfundets interesse at samfundets eget teleselskab fik adgang til denne udvikling uden snærende bånd. Der var jo også hensynet til arbejdspladser og eksporten at varetage.
Der var således en enestående politisk konsensus om at udviklingen var rigtig og at der ikke var behov for supplerende regulering og lovgivning.
Afgørende forskelle i udviklingen
Modsat forløb det i USA. Der var man meget optaget af at der, med kun to udbydere, ikke måtte opstå monopoler, og at man måtte sikre slutbrugernes valgmuligheder osv. Det førte til en række komplicerede konkurrenceretlige tiltag med opdeling af markedet og forsøg på at sikre balance mellem de to udbydere. Det udviklede sig så kompliceret og forretningsmæ LÆNGE LEVE MONOPOLER – ET SPØRGSMÅL OM NEANDERTALER TÆNKNINGSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 04-04-2012 22:17 De gamle monopoler
Den sidste halvdel af det tyvende århundrede var præget af en politisk monopolisering af kommunikation, hvad enten det var radio, TV eller telefoni. Danmarks Radio og TV var et monopol helt hen i den sidste fjerdedel af århundredet. Antenneforeninger og adgang til andre landes TV var således noget, som kun telemonopolet eller foreninger indenfor en kommunegrænse måtte beskæftige sig med. Det var først i 1990’erne, at man åbnede for liberalisering af telemarkedet ved at ophæve monopolet til TeleDanmark og give adgang til, at andre kunne tilbyde tjenester til danskerne. Samtidig var det startskuddet til den nye politiske tanke om videns- eller informationssamfundet, der skulle afløse det gamle industrisamfund. Man glemte i den forbindelse bekvemt, at man allerede i 1970’erne havde talt om, at det var servicesamfundet der skulle afløse industrisamfundet, men da det ikke rigtig tog fart måtte man jo finde på noget andet.
Informationssamfundets afhængighed af internet og bredbånd
Nu har man så gennem flere år hyldet forestillingen om informationssamfundet som fremtidens værdiskaber. Denne udvikling skal bæres af de moderne, teknologiske kommunikationsmidler som internet og bredbånd. Dette gælder både kommunalt, regionalt, nationalt samt på EU-plan.
Man har derfor KONSULENTRAPPORTER – FANDENS BIBELSkrevet af Jens Ottosen-Støtt 60 Kommentarer 29-03-2012 09:11 Rapporters væsen
Så har vi igen set en rapport, denne gang udarbejdet på foranledning af virksomhedsledelsen hos DONG, hvorefter den er ophøjet til den højeste videnskab eller nedgraderet til den argeste vildledning – alt efter temperament og egen involvering. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, for det illustrerer klart, hvad der er en sådan rapports egentlige væsen. Den er nemlig i vid udstrækning et valg af synspunkter afvejet ud fra forfatterens/forfatternes tilvalgte og definerede værdinormer. Så en konsulentrapport om ledelsesforholdene i en virksomhed vil være et spejl af, hvilken konsulent man har valgt, hvilken tilgang denne har haft, og hvilket formål man har defineret.
Personlighedstest og virkeligheden
Det er med konsulentrapporter som med personlighedstest – man bliver grumme snydt af virkeligheden, hvis man tror, at det de fortæller hele sandheden eller bare den væsentligste del af den – men de kan være rigtig gode som udgangspunkt for en diskussion og en afklaring eller som oplæg til kreativ proces, en forandring eller en satsning.
Konsulentrapporters konklusionsgrundlag
Men tager man en tilfældig konsulentrapport og tillægger den en umiddelbar sandhedsværdi – så viser man skidt for megen ære. Der er bestillingsarbejder imellem, hvor resultatet er givet, l SKAT OVER STREGEN FOR AT FÅ PERSONOPLYSNINGER / BORGERVENLIGHED - R. I. P.Skrevet af Jens Ottosen-Støtt 10-03-2012 16:32 Skats adgang til oplysninger
CEPOS har d. 17.02.2012 offentliggjort et notat, der omhandler den adgang, som skattemyndighederne efter Skattekontrolloven har, til at kræve en række oplysninger – bare fordi myndigheden mener at have behov for disse - og af en art, hvor politiet ikke ville få adgang til disse oplysninger uden retskendelse. Og i givet fald kun, hvis den overtrædelse, som den pågældende var sigtet for, havde tilstrækkelig stor straframme.
Eller med andre ord kan den beskyttelse af privatlivet, som man har fundet nødvendig i forhold til politi og retsvæsen - dvs. for opretholdelse af lov og orden - tilsidesættes af skattemyndighederne, bare fordi de synes, at det kunne være interessant at få disse oplysninger.
CEPOS behandler i sit notat spørgsmålet om, hvorvidt denne retstilstand er i overensstemmelse med menneskerettighederne, eller om den må anses for meget kritisabel. Det er ikke mit ærinde her – jeg vil godt starte et helt andet sted.
I videst muligt omfang
Jeg har haft spørgsmålet helt inde på livet som ansat i en televirksomhed. Jeg modtog en anmodning om oplysninger – ” i videst mulige omfang” stod der – vedrørende et bestemt telefonnummer. Jeg kan godt læse bestemmelsen i skattekontrolloven, og jeg kan også se, at der står et udtrykkeligt krav om, at oplysninge 1
2
>
MERE OM RETSOMRÅDER FOR STØTT & RET:
|
|
|
|
|
|
