Dansk   English       Bookmark and Share    
 
Nedenfor er anført baggrunden for artikel fra Jyllands-Posten. Hele artiklen kan læses her (abonnement på JP-premium er dog forudsat)
 
 
Politiets indsats i stilladskrig kritiseres
 

Politiet forholdt sig vældig flegmatisk til hærværk i forbindelse med stilladsarbejdernes konflikter allerede i 1980’erne, siger tidligere direktør i Entreprenørforeningen Jens Ottosen-Støtt.

»Vi havde ofte sager. Engang var der en aktion mod et stillads i en baggård lige ved siden af hovedkontoret på Nørre Voldgade. Vi skrev nummerplader og registrerede alt, for der var tid nok. To mænd på stilladset måtte redde sig ned via nedløbsrøret. Vi var rystede over metoderne og henvendte os til to betjente, der stod og kiggede, og spurgte, om de ville optage rapport. De sagde nej,« fortæller han i dag.

»På et tidspunkt fik jeg at vide, at politiet ville sørge for, der ikke skete personskade, men at man ikke ville blande sig i materiel eller økonomisk skade. Der gik noget tid, inden de ville optage rapporter. Det vil sige, de afviste ikke at gøre det, men de gjorde aldrig noget videre ved det,« siger Jens Ottosen-Støtt.


Konflikterne affødtes som regel af uenighed om, hvem der måtte opføre stilladserne

»Kom der nogen fra provinsen, som ikke var medlem af klubben, og satte stilladser op til almindelig timeløn, så flåede medlemmerne stilladset ned. Stemningen var hård. I konflikterne blev der offentliggjort billeder af arbejdsgivere og deres familier, og kulturen var udpræget klassekampsretorik. Det var ikke noget, LO eller SiD-toppen var begejstret for, men de gjorde heller ikke noget for at stoppe det. På den måde er det lidt en tidslomme, der har overlevet sig selv,« siger Jens Ottosen-Støtt.

 
Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk