Dansk   English       Bookmark and Share    
 

STRAF OG ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

Kapitel 12

 

Straf og administrative bestemmelser m.v.

§ 43. Overtrædelse af § 6, stk. 2, § 11, stk. 2,§ 23, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 25, stk. 1, 3. pkt., eller § 26 straffes med bøde.

Stk. 2. Med bøde straffes den, der

  • 1) uddeler aktiver i strid med § 9, stk. 1 og 2, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, eller
  • 2) undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2, §37, stk. 2, eller § 41 eller
  • 3) undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller
  • 4) undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. Grov eller gentagen overtrædelse af§ 18, stk. 1 og 2, § 21 og § 31 straffes med bøde.

Stk. 4. Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157 finder tilsvarende anvendelse på den, som er udpeget som revisor i medfør af§ 23, stk. 1. For så vidt angår dennes medarbejdere finder samme lovs §§ 144, 152 og 155 tilsvarende anvendelse.

§ 44. Røber bestyrelsesmedlemmer, direktører eller revisorer ubeføjet, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes de med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

§ 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om

  • 1) indsendelse af vedtægter, meddelelser m.v.,
  • 2) beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales i andre værdier end kontante midler,
  • 3) betaling i henhold til § 39,
  • 4) forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og§ 8,
  • 5) indholdet og udformningen af årsregnskaber og
  • 6) betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes forhold.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 46. Enhver har ret til hos skattemyndigheden at få kopi af en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens bestyrelse er sammensat. Offentlighedslovens§ 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.


Se evt. også SELSKABSRET


Tilbage til FORENINGSRET

 

Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk