Cirkulære om elektroniske ansættelsesbeviser
Som led i regeringens forenklingsprojekt, der blev igangsat i november 2004, og som er mundet ud i den såkaldte AMVAB-rapport fra august 2005, er Beskæftigelsesministeriets regelkompleks blevet gennemgået med henblik på at vurdere de administrative byrder.
Arbejdet med at vurdere de administrative byrder har været meget nyttigt, fordi det har fået Beskæftigelsesministeriet til at overveje, om det er muligt at lette de byrder, som den eksisterende lovgivning pålægger en borger – her en arbejdsgiver - uden at en lovændring er påkrævet. Det er ministeriets vurdering, at det er tilfældet med ansættelsesbevisloven 1) .
Ansættelsesbeviset er et vigtigt dokument for både arbejdsgiver og lønmodtager, fordi det fastlægger de væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Set i lyset af at forpligtelsen til at udstede et ansættelsesbevis gælder for alle ansættelsesforhold, hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer indenfor de seneste 4 uger, og hvor ansættelsesforholdet forventes at have en varighed på mere end en måned, finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssigt at gøre opmærksom på, hvordan brugen af IT kan lette den administrative byrde, der kan være forbundet med udstedelse af ansættelsesbeviser.
Ansættelsesbevisloven indeholder ikke formkrav til selve udleveringen af ansættelsesbeviset, men alene et krav om skriftlighed jf. lovens § 4. Loven er efter Beskæftigelsesministeriets vurdering derfor ikke til hinder for, at ansættelsesbeviset kan afleveres elektronisk, og at senere ændringer til dette kan meddeles som elektroniske opdateringer fx per e-mail. Det forudsætter naturligvis, at elektronisk kommunikation er en naturlig kommunikationsform i virksomheden, og at det også er det i forhold til den enkelte lønmodtager. Rent praktisk betyder det, at lønmodtageren enten har sin egen pc eller naturligt i løbet af sin arbejdsdag tjekker sin e-mailkonto, hvorved lønmodtageren vil blive bekendt med ændringer i ansættelsesbeviset. Se også Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse af 13. maj 2004 (j. nr. 2003-5-0104).
Den ændrede meddelelsesform har ingen indvirkning på arbejdsgiverens pligter i forhold til loven i øvrigt, herunder at det fortsat er arbejdsgiveren, der har bevisbyrden for, at lønmodtageren er blevet underrettet om vilkårene for ansættelsesforholdet.
