Dansk   English       Bookmark and Share    
 

IKRAFTSTRÆDELSESBESTEMMELSER M.V.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.


§ 24.
(Ophævet)

§ 25. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 23 af 1. marts 1889 om handelsregistre, firma og prokura.

Stk. 3. De oplysninger og dokumenter, der senest den 31. december 1994 er registreret i eller anmeldt til handelsregistrene, skal være tilgængelige indtil den 1. juli 1995 hos politimesteren, i København hos magistraten.

§ 26. Virksomheder med begrænset ansvar samt filialer af tilsvarende udenlandske virksomheder, der består ved lovens ikrafttræden, skal inden den 1. juli 1995 anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. Lovens § 6, stk. 6, 1. pkt., og § 9 finder ikke anvendelse på bestående virksomheder.

Stk. 3. Virksomhedsnavne, som ved lovens ikrafttræden er registreret i handelsregistrene, og som anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til registrering, kan uanset § 6, stk. 2, registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og anvendes med samme ret som hidtil.

§ 27. En virksomhed med begrænset ansvar, der består ved lovens ikrafttræden, kan anvende bestemmelserne i § 19, stk. 1-4, når den ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. januar 1995 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastlagt i § 19, stk. 2.

§ 28. En virksomhed med begrænset ansvar, der består ved lovens ikrafttræden, og som er modervirksomhed, kan anvende bestemmelserne i årsregnskabslovens § 2 c, når koncernen ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. januar 1995 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastlagt i § 2 c, stk. 1.

Stk. 2. En virksomhed med begrænset ansvar kan anvende bestemmelserne i årsregnskabslovens kapitel 9a, når den ved afslutningen af det første regnskabsår, der begynder 1. januar 1995 eller senere, ikke overstiger to af de størrelseskriterier, der er fastsat i disse bestemmelser.

Stk. 3. En bestående virksomhed med begrænset ansvar, der består ved lovens ikrafttræden, kan for regnskabsår, der udløber senest den 31. december 1998,

1) undlade at anvende bestemmelserne i årsregnskabsloven om beregningen og opstillingen i balancen af afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar,

2) anvende skattemæssige af- og nedskrivninger og værdiansættelser i øvrigt, hvis virksomheden hidtil har fulgt en sådan praksis og det omtrentlige beløb, hvormed denne praksis har påvirket årsresultatet i forhold til værdiansættelse efter årsregnskabsloven, angives i en note.

Stk. 4. Hvis anskaffelses- eller kostprisen for et anlægsaktiv ikke kan fastsættes uden urimelig udgift eller inden for en rimelig frist, når det første årsregnskab udarbejdes efter eller i henhold til årsregnskabsloven, kan restsaldoen ved årets begyndelse betragtes som anskaffelses- eller kostpris. Anvendelse af denne bestemmelse skal forklares i noterne.

Stk. 5. I det første årsregnskab, der udarbejdes efter eller i henhold til årsregnskabsloven, kan sammenligningstal udelades, hvis korrektion af tallene i forrige års årsregnskab ikke kan ske uden væsentlig udgift eller tidsforbrug. Anvendelse af denne bestemmelse skal omtales i noterne.

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.


Lov nr. 377 af 22. maj 1996 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

 

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2-5. (Udeladt).

§ 17

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1-4 og 6-10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som denne landsdels særlige forhold tilsiger.


Lov nr. 449 af 7. juni 2001 indeholder bl.a. følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

 

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002. Bestemmelser, der vedrører regnskabsrelaterede forhold, finder anvendelse fra det tidspunkt, virksomheden overgår til at aflægge årsrapport efter lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), jf. denne lovs §§ 165 og 168.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Bestemmelserne i §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne i §§ 5 og 6 kan tilsvarende sættes i kraft for Grønland.


Lov nr. 246 af 27. marts 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

 

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2006.

Stk. 2. (Udeladt)

§ 8

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens §§ 1-4 og 6 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 573 af 6. juni 2007 indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:

 

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2007.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 468 af 17. juni 2008 indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:

 

§ 55. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2-5 . (Udeladt).

§ 64. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.


Lov nr. 516 af 12. juni 2009, som ændret ved §§ 2 og 3 i lov nr. 159 af 16. februar 2010, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden m.v.:

 

§ 25

Stk. 1. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at loven eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan herunder fastsætte regler, der fraviger de af lovens bestemmelser, som forudsætter tilpasninger af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system, for så vidt angår registrering og offentliggørelse, indtil de nødvendige tilpasninger af it-systemet er afsluttet.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 4, men kan, med undtagelse af §§ 6, 7, 13 og 15-19 ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne, jf. dog stk. 4, men §§ 8-10 og 12 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Stk. 4. (Udeladt).

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 19. maj 2010

Brian Mikkelsen

/ Ole Blöndal

 

Tilbage til SELSKABSRET

Jens Ottosen-Støtt | Sløjfen 4, 2.tv., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: +45 60 444 300 | jos@stoett-ret.dk